Det er ikke just et tandpastasmil, som OL-helten står med.

Jack Hughes bliver skrevet i historiebøgerne efter han beseglede USAs sejr over rivalerne fra Canada i OL-finalen i ishockey.

Hans mål i overtiden sendte USA i ekstase.

Målet kom blot tyve minutter forinden, at han havde fået slået flere tænder ud midt i kampen. 

Og ved slutfløjt viste det sig, at det ikke betød det store, det var kun sejren, som fyldte.

»Jeg er heldig, at jeg er fra verdens bedste land, og vi har også fantastiske tandlæger der,« sagde han med et tandløst smil ifølge People og fortsatte:

Milano Cortina 2026 Olympics – Ice Hockey – Men's Gold Medal Game – Canada vs United States – Milano Santagiulia Ice Hockey Arena, Milan, Italy – February 22, 2026. Jack Hughes of United States celebrates with his national flag after scoring their second goal in overtime to win gold REUTERS/Alessandro Garofalo
Milano Cortina 2026 Olympics – Ice Hockey – Men's Gold Medal Game – Canada vs United States – Milano Santagiulia Ice Hockey Arena, Milan, Italy – February 22, 2026. Jack Hughes of United States celebrates with his national flag after scoring their second goal in overtime to win gold REUTERS/Alessandro Garofalo Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

»Så jeg er heldig, at jeg er amerikaner, og de vil ordne mig med det samme.«

Den amerikanske præsident Donald Trump ville også være med til fejringen.

Ifølge cheftræner Mike Sullivan ringede Donald Trump nemlig på Facetime til holdet, da de var kommet ud i omklædningen.

»Så han talte bare til gruppen, udtrykte hvor stolt han var af gruppen og lykønskede alle med sejren. Denne kamp var naturligvis på mange måder en inspiration for vores land.«