Hans ord ramte som et lyn fra en klar himmel.

Og chokerede verden.

Sekunder tidligere stod den norske skiskytte Sturla Holm Lægreid ellers på podiet med en olympisk medalje om halsen.

Men i stedet for kun at fejre triumfen kom han med en opsigtsvækkende indrømmelse:

»For tre måneder siden gjorde jeg mit største tab og var hende (hans tidligere kæreste, red.) utro. Det fortalte jeg for en uge siden. Det har været de værste uger i mit liv. Jeg havde en guldmedalje i livet«, sagde den norske skiskytte og brød fuldstændig sammen.

Indrømmelsen gjorde hurtigt Sturla Lægreid til et samtaleemne langt uden for skiskydningens verden.

Og det sætter stadig sine spor, fortæller han til NRK.

»Det har været svært at sove og spise, så jeg har tabt mig mere, end jeg burde,« siger han.

De mentale udfordringer til trods leverede den norske skistjerne flere stærke præstationer under OL, hvor det blev til en håndfuld medaljer.

Efter indrømmelserne fik norske VG fat på ekskæresten, der anonymt reagerede på udmeldingen på direkte tv.

»Det er svært at tilgive. Selv efter en kærlighedserklæring foran hele verden.«

»Jeg har ikke valgt at blive sat i denne position, og det gør ondt at stå i. Vi har haft kontakt, og han kender til min holdning om det«, sagde hun til avisen.

Reaktionen fik senere Lægreid til at undskylde for sine offentlige udtalelser.

Om de to har haft kontakt efter OL, er endnu uvist.