Skøjtehaller uden is og bakker uden sne.

For præcist et år siden kørte Vinter-OL i PyeongChang i Sydkorea for fuld damp, hvor verdens bedste inden for vintersport var samlet.

Men meget er sket siden da, og faciliteterne i OL-byen er ikke længere i brug og ligner efterhånden noget fra en spøgelsesby i en klassisk gyserfilm.

Og det er noget, der ærgrer Leif Kristian Nestvold-Haugen, som repræsenterede Norge og vandt OL-bronze i alpinski for et år siden.

Hurigløb på skøjter blev kort i denne hal. Nu er der ingen is tilbage.
Hurigløb på skøjter blev kort i denne hal. Nu er der ingen is tilbage. Foto: JUNG YEON-JE
Vis mere

»Det er en skam. Det er en udfordring for IOC (Internationale Olympiske Komité, red.). Hvis de ønsker, at folk skal arrangere OL, er det vigtigt, at de tænker på fremtidige generationer og samtidig tænker på, hvad vi ønsker at opnå, og hvor det er, vi lægger arrangementet,« fortæller han til det norske medie Dagbladet.

Det var ellers ikke fordi, der ikke blev tænkt og investeret meget i at afholde OL i den sydkoreanske by. Seks, nye OL-arenaer og et nyt stadion til medaljeceremonien blev bygget, samtidig med at seks arenaer blev totalrenoveret. Alt dette løb op i en værdi af syv milliarder kroner.

Yderligere brugte Sydkorea i omegnen af 80 milliarder kroner på infrastrukturen i forbindelse med OL, hvilket blandt andet resulterede i en spritny motorvej fra Seoul til bydelen Gangneung, som huserede iskonkurrencerne ved OL.

Før OL var der ellers en forhåbning om, at oprustningen og de nye faciliteter ville give liv til det lokale næringsliv. Det er i mellemtiden ikke sket, ifølge nyhedsbureauet AFP, skriver Dagbladet.

Grunden ved de alpineskicenter.
Grunden ved de alpineskicenter. Foto: JUNG YEON-JE
Vis mere

De forfaldne faciliteter er dog noget, som ICO bekendt med og arbejder på.

Ét af de stadions, der blev brugt til ishockey, er allerede blevet overdraget til anden side og bruges nu som et universitet.

ICO beretter samtidig, at der snarligt vil blive lagt en fremtidig plan, der skal fastlægge restaurationen.

Vinter-OL bliver afholdt næste gang i 2022, denne gang i Beijing. Den kinesiske hovedstad har tidligere været vært ved Sommer-OL tilbage i 2008.

Al sneen er væk og faciliteterne er ikke længere i brug.
Al sneen er væk og faciliteterne er ikke længere i brug. Foto: JUNG YEON-JE
Vis mere

Dele af OL-byen set oppefra.
Dele af OL-byen set oppefra. Foto: YELIM LEE
Vis mere

Også stadionet, der huserede skeleton, står tomt.
Også stadionet, der huserede skeleton, står tomt. Foto: JUNG YEON-JE
Vis mere