Helena Elver er gået fra reserve til OL-bronzevinder. Nu venter der øl og OL-finale.
Hun var egentligt ikke tænkt den store rolle, men i bronzekampen mod Sverige gjorde hun en kæmpe forskel.
»Jeg havde ikke tænkt, det ville ske, da jeg gik ind som reserve. Fandeme fantastisk,« siger Elver helt forbløffet over de seneste ugers hektiske oplevelser.
Her kom hun ind i truppen, efter Simone Petersen blev skadet lige inden OL.
»Der har været mange følelser. Meget følelsesladet. Jeg er også dyb taknemmelig for at stå her. Det er en kæmpe holdpræstation, at vi vinder over Sverige og rejser os.«
»Jeg tror slet ikke, jeg har nået at tage noget ind endnu. Det rammer nok først, når jeg kommer hjem. Det har været en vanvittig hård sommer mentalt og fysisk. Jeg tror, jeg kan svare bedre, når jeg er hjemme,« siger hun.
Undervejs i første halvleg havde hun dog en fornemmelse af, at hun måske kunne gøre en forskel.
»Jeg sad ude på bænken i første halvleg og jokede lidt med Althea (Reinhardt, red.), hvor jeg sagde til hende, at 'jeg skal nok gå ind og sætte de der svenskere af.' Og hun kom så hen et minut før tid og sagde 'nå, ja, du sætter jo bare alle svenskerne af.' »
»Jeg havde måske lidt en følelse, for det er ikke så tit, at jeg er så selvfed, men det var også bare en joke. Men det skete jo,« griner hun.
Søndag sidder hun tilbage i arenaen i Lille, hvor hendes kæreste Emil Jakobsen skal i aktion for håndboldherrerne i OL-finalen.
»Det lover jeg dig for, jeg gør. Og jeg håber også, at jeg får en nummer syv trøje på,« siger hun med henvisning til Jakobsens trøjenummer og har et bud på dagens næste opgave:
»Vi skal have en øl!«
Læs B.T.s dom fra bronzetriumfen.