Hun har allererede fået en bøde på 5.000 kr., men nu kommer får piskevideoen yderligere konsekvenser for dressurstjernen Carina Cassøe Krüth.
Dansk Ride Forbunds har udelukket hende fra forbundets bruttogruppe samt landshold i dressur.
Udelukkelsen kommer efter video, hvor Carina Cassøe Krüth pisker sin hest under træning. Se klippet øverst
»Beslutningen er truffet som følge af at rytterens opførsel i videoen er uforenelig med DRF’s sportsplan, hvori 'normer og værdier for bruttogruppe-, landsholdsryttere og deres personlige team' er beskrevet,« lyder det på forbundets hjemmeside.
»Samtlige bruttogruppe- og landsholdsryttere er bekendte med sportsplanen, som tager afsæt i værdierne 'samarbejde, engagement, helhed, udvikling og trivsel'. Sportsplanens formål er at agere pejlemærke for de normer, værdier og retningslinjer man som bruttogruppe-, landsholdsrytter og -træner i dressur skal være ambassadør for og virke under.«
Straffen er midlertidig og gælder foreløbigt frem til appeludvalgets behandling af sagen, fortæller forbundet.
Carina Cassøe Krüth blev også skrottet til OL på grund af videoen.