Nu vækker den amerikanske skiløber Lindsey Vonn endnu engang opsigt.
Atleten, der endte i et voldsomt styrt ved Olympic Games, har nu delt nye billeder fra sin genoptræning.
Hun har allerede delt flere opdateringer, men det er hendes seneste video på Instagram-profilen, som nu får flere medier til at reagere.
Her har Vonn samlet en række videoklip fra sin genoptræning, hvor hun blandt andet rejser sig fra sin kørestol, mens hun styrketræner uden støtte.
'Bestemt nogle hårde tider, men er stadig taknemmelig. Målet er at blive rask. En dag ad gangen,' skriver hun under opslaget.
DailyMail og The Sun kalder det en »utrolig udvikling«, og medierne hæfter sig særligt ved, at det blot er fire uger siden, hun blev fløjet med helikopter ud fra OL-arenaen efter sit styrt.

Den tredobbelte vinterolympiske medaljevinder har i ugerne efter OL opholdt sig i Italien, men i sidste uge vendte hun tilbage til USA.
I den forbindelse skrev hun i et opslag, at det fra nu af bliver en hård og smertefuld rejse.

