Den Internationale Cykelunion (UCI) bekræfter, at Danmark er klar til OL-finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb i banecykling efter bizart og dramatisk uheld mod Storbritannien.

Efter et langt forløb, hvor uheldet blev vurderet af kommissærerne, meddelte UCI, at finalen onsdag bliver mellem Danmark og Italien.

Uheldet skete til sidst i løbet tirsdag, hvor danskerne var suveræne og indhentede briterne. Det afslutter løbet ifølge reglerne, så spørgsmålet var, om danskerne havde hentet briterne i regelforstand, inden danskerne kørte ind i den britiske rytter.

Reglen siger, at et hold skal være inden for en meter af modstanderen - så er modstanderen hentet.

Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

Det fremgår af Den Internationale Cykelunions (UCI) reglement.

»Et hold er indhentet, når modstanderholdet (mindst tre ryttere, der kører sammen), indhenter eller er inden for en meter af det (holdet, red.),« lyder det i UCI-reglerne.

Den vurdering faldt altså ud til danskernes fordel, meddeler UCI på cykelbanen.