»Shit happens. Sådan er det bare i sport nogle gange.«

Ordene kommer fra dressurrytteren Cathrine Dufour, et af de danske OL-håb, og de handler om en speciel situation, der måske ville kunne få andre til at ryste på tøjlen. Men ikke hende.

For hun er blandt andet kommet igennem det med hjælp fra en helt særlig hånd. Det vender vi tilbage til.

Tiden skal først skrues tilbage til 30. maj. Landsholdet førte Nations Cup ved CDI-stævnet i Compiègne, men da Cathrine Dufour skulle på banen med hesten Bohemian, gik det galt.

Cathrine Dufour.
Cathrine Dufour. Foto: Louise Askly/Byrd
Vis mere

Hesten blev bange, ville ikke gå ind på banen, og det lykkedes ikke at berolige den. Derfor blev de diskvalificeret.

»Han blev bare forskrækket, og den oplevelse er way back i mit hoved nu. Han har været fantastisk herude, og det er noget, jeg har brugt minimal tid på at tænke over. Hvis jeg skal sige én ting, har det faktisk været til det gode, for jeg er blevet knivskarp efter den oplevelse,« siger Cathrine Dufour med et smil om situationen, der umiddelbart ikke er optimal inden et OL.

Men den er for længst pakket ned i en rygsæk, der er blevet gemt væk.

Et værktøj, hun har fået fra mentaltræneren Rasmus Bagger, der spiller en klar rolle i både hendes og landsholdets vej til succes. En mentor, hun har brugt i flere år.

»Han kan fucke med ens hjerne på den bedste måde og få en til at tro, man er verdens bedste og bare skal gå ind og få det til at ske. Han er rigtig dygtig og kan give os nogle redskaber til at klare de mentale situationer, der kan blive pressede herude,« forklarer Dufour, der har Nanna Skodborg Merrald, Carina Cassøe Krüth og Charlotte Heering som holdkammerater.

Fire ryttere, der er 'atleter ligesom alle andre'. Derfor spiller det mentale ind – og så har de også lige 600-700 kilo under sig, de skal guide rundt.

Inden afgangen til OL var dressurlandsholdet i karantæne i tyske Aachen.

Her kom Rasmus Bagger også ned til dem, ligesom de af og til har ham med på telefonen i Tokyo.

»En ting er det mentale hver især. Men han gør, at vores holdånd er så høj og så god, at det kan løfte os mod medaljer. Det betyder rigtig meget for os, at vi har det godt internt, og at vi løfter os sammen. Det er en individuel sport. Nu taler jeg for mig selv, men vi er fire egoister, der gerne vil frem i verden, men vi kan kun løfte en holdmedalje ved at løfte alle fire sammen, og det kan vi kun ved at få den spirit, der skal til, hvor vi rider for hinanden og ikke mod hinanden,« forklarer Dufour.

Hun er den eneste på det danske dressurlandshold, der har været til OL før. Det var hun i Rio i 2016 på Atterupgaards Cassidy, og Dufour kan også godt mærke en forskel på den rytter, der indtog arenaen dengang, og den rytter, der galopperer op ad midterlinjen nu på lørdag.

»Sidste OL var nærmest et af mine første store seniorstævner,« fortæller 29-årige Dufour, der i Rio var 24 år gammel.

»Jeg kom som fuldstændig newbie, og det var bare vildt at være her. Det er det også denne her gang, men nu sidder jeg med nogle mega kompetente damer, og vi har et væsentligt stærkere hold end sidste gang. Nu er der også en sult efter at få noget metal med hjem, så i forhold til sidst er jeg mere etableret, jeg ligger i verdenstoppen og er på den måde også mere sulten efter at komme hjem med noget resultatmæssigt og ikke 'bare' OL-oplevelsen,« lyder det fra den danske dressurstjerne.