En defekt på det helt forkerte tidspunkt blev startskuddet til den danske fuser ved mændenes linjeløb.
De rød-hvide blev spist af med to ligegyldige placeringer som nummer 17 og 20, men én dansker var på mange måder en mand, der ikke kan klage over at være blevet snydt.
På trods af skuffelsen i Michael Mørkøvs krop ved målstregen ud for Eiffeltårnet, var der også noget andet, der meldte sig: vemod.
Han kørte nemlig sit sidste landevejsløb i den røde trikot og karrierens sidste asfaltbatalje på den helt store scene efter en tætpakket karriere.
»Der var selvfølgelig nogle store følelser involveret i det. Det tænkte jeg på i morges; at det var sidste gang, jeg forberedte mig til så stort et landevejsløb,« lød det fra Astana-rytteren, der viste det på sin egne, afdæmpede facon.
Vejkaptajnen kom i mål som nummer 59, knap 17 minutter efter dagens vinder Remco Evenepoel.
»Det er jo på nogle punkter vemodigt, men også med en stolt følelse af, at jeg som 39-årig stadig kan stå her og føle mig bedre end nogensinde. Og kunne levere en stor præstation for mit land i et olympisk landevejsløb,« sagde Mørkøv, der definitivt fik fejet et eventuelt EM eller VM på landevejen af vejen.
Under mange andre omstændigheder var danskeren stået af cyklen og udgået, fordi hans rolle reelt var udspillet længe før mål.
Men ikke denne lørdag – der skulle han suge alt ud af det sidste af landsholdskarrieren på landevej.
»Jeg ville rigtig gerne igennem i dag. Det er klart, det var ikke min primære målsætning, men da jeg ligesom var med inde på omgangene i den sidste del af løbet, kunne jeg ligeså godt gøre det,« forklarede han.
»Jeg havde kun sparet 18 kilometer, hvis jeg var kørt direkte til bussen. Så jeg tog de sidste 18 med.«
Du kan læse B.T.s dom fra landevejsløbet her, hvor danskerne skuffede. Mattias Skjelmose blev som bedste dansker nummer 17.
