OL-håbet Bastian Secher har været involveret i en alvorlig ulykke.

Det skriver Roskilde Avis.

Ulykken skete i begyndelsen af april, da roeren var på vej hjem til sine forældre på cykel, og en bil pludselig kørte ind foran ham i et sving.

Resultatet blev et brækket højre lårben, brud på seks ribben og venstre arm samt en punkteret lunge for roeren, der kandiderer til en plads i herrernes firer uden styrmand ved OL næste år.

Bastian Secher, et af Danmarks største håb i roning til OL-kvalifikationen næste år, slikker i øjeblikket sårene efter at have været involveret i en meget voldsom traffik-ulykke, der i værste fald kunne have kostet ham livet. Han har dog ikke opgivet håbet om en plads ved OL i 2021. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Bastian Secher, et af Danmarks største håb i roning til OL-kvalifikationen næste år, slikker i øjeblikket sårene efter at have været involveret i en meget voldsom traffik-ulykke, der i værste fald kunne have kostet ham livet. Han har dog ikke opgivet håbet om en plads ved OL i 2021. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Jeg er fuldstændig lænket til stolen i øjeblikket, og der er ikke rigtig noget motion, jeg kan lave. Jeg humper lidt rundt på krykker og kan langsomt begynde at lægge en smule vægt på højre ben, hvor jeg brækkede lårbenet,« siger Bastian Secher til Roskilde Avis og tilføjer, at ulykken var tæt på at blive fatal.

»Lægerne fortalte mig, at hvis jeg ikke havde været så stærkt bygget, kunne jeg have mistet livet,« bemærker Secher.

Heldigvis for Bastian Secher var politiet ifølge Roskilde Avis tilfældigvis til stede, da ulykken indtraf, så han straks fik førstehjælp og kørt til Rigshospitalet.

Her blev han opereret, og nu venter en lang genoptræning frem mod OL i 2021.