Briterne mener, at det danske banehold kunne have været diskvalificeret for at omgå reglerne om udstyr ved OL.

Det var et uheld, da Danmarks Frederik Rodenberg og Storbritanniens Charlie Tanfield kolliderede i tirsdagens holdforfølgelsesløb ved OL.

Men sammenstødet kan sagtens stå som et symbol for den krig, der de seneste døgn har udspillet sig i kulissen omkring den olympiske velodrom.

Her har Storbritannien indgivet flere protester mod det danske hold, som briterne mener har omgået reglerne og burde læne sig op ad en diskvalifikation.

Klagerne drejer sig primært om to ting: En tape, som alle fire danske ryttere kørte med på skinnebenene i mandagens kvalifikation.

Og en såkaldt "baselayer", en svedundertrøje, som holdet i samme løb brugte under sin nye dragt.

- I forhold til tapen er reglerne krystalklare: Intet materiale må sættes på huden eller tøjet, hvis ikke det er tøj i sig selv, siger den britiske sportschef, Iain Dyer.

- UCI siger, at danskerne har bedt om tilladelse til at bruge det til en rytter på grund af en skade. De var chokeret over at se det på alle fire ryttere.

- Vi protesterede over tapen, og vi var ikke de eneste. Derfor så du heller ikke produktet i dag (tirsdag). Straffen kunne have været en diskvalifikation, men det valgte UCI ikke at gøre, konstaterer sportschefen.

Selv om danskerne valgte at fjerne tapen, fastholder Danmarks Cykle Unions (DCU) elitechef, Morten Bennekou, at UCI i første omgang havde sagt god for den.

- Seks timer før start i går (mandag) spurgte vi: Må fire mand køre med skadesforebyggende tape? Vi spurgte specifikt til fire.

- Vi havde så møde med kommissæren i går aftes, hvor han sagde, at han hørte det som én. Det er påstand mod påstand. Men jeg ved det, for jeg hørte det selv, siger Bennekou.

Han undrer sig over, at UCI ikke reagerede ved synet af fire danske ryttere med tape på skinnebenene.

- Det var jo synligt for alle. Det var ikke noget, vi prøvede at skjule, siger han.

Tapen skal ifølge den danske lejr forebygge knæskader og skinnebensbetændelse. Men den menes også at have en aerodynamisk effekt.

- Det kan godt være. Så må vi tage det med, siger Bennekou med et smil.

Lige så betændt er diskussionen omkring undertrøjen. Den er en del af den nye danske køredragt, og hvis rytterne ikke bruger trøjen, bliver dragten langsommere.

Men briterne mener, at undertrøjen ikke var tilgængeligt i frit salg per 1. januar, som reglerne kræver for alt udstyr, der benyttes til banecykling ved OL.

Briterne anklager direkte virksomheden bag trøjen for at have fusket med certifikaterne.

- Vi mener, at nogen har ændret i teksten, siger Iain Dyer.

Også det afviser Bennekou blankt.

- Det er en ren påstand, som jeg fuldstændig afviser. Virksomheden har sendt os en bekræftelse på, at den har været tilgængelig siden 18. december, siger han.

Som konsekvens af, at den danske lejr ikke kunne få klar besked, om UCI stadig tillader trøjen, valgte man at gå tilbage til den gamle dragt, som man brugte ved VM i Berlin sidste år.

Holdforfølgelsesløb har for længst udviklet sig til et kapløb om udstyr og teknologi. Holdene forsøger at strække UCI-reglerne til det yderste. Og Danmark er også med på galejen.

- Det er et spil, og nu spiller vi også spillet. For det er en del af det her. Det er ikke nok at have verdensklasseryttere. Man skal også være med i det her kapløb.

- Jeg ville ønske, at det kapløb ikke var nødvendigt. For så ville vi vinde, siger Morten Bennekou.

Presset fra Storbritannien har været så stort, at den danske delegation helt frem til tirsdag formiddag frygtede en diskvalifikation.

- Først i dag (tirsdag) ved middagstid var vi klar over, at vi skulle køre. Men vi har hele tiden haft orden i alt vores papirarbejde.

- De har ikke haft noget på os. UCI har været under et stort pres fra Storbritannien. Og så ved vi godt, at det er farligt, siger Morten Bennekou.

Storbritannien har siddet på den olympiske trone i holdforfølgelsesløb siden 2008, men skuffede stort både mandag og tirsdag og kommer ikke til at genvinde OL-guldet i disciplinen.

I den britiske lejr afviser man dog, at protesterne er en udløber af, at briterne i øjeblikket får baghjul af de bedste - deriblandt Danmark.

- Det er ikke sure rønnebær. Der er ingen tvivl om, at vi underpræsterede mandag. Vi håber bare, at vi kører på de samme vilkår, siger Iain Dyer.

- Jeg føler mig svigtet af UCI. Jeg anklager ikke Danmark for urent trav. Men jeg vil gerne se UCI overholde deres egne regler, når de får chancen for det, lyder det fra den engelske sportschef.

/ritzau/