En dansk nedtur halvvejs i opgøret betød, at de norske curlingherrer kunne køre sejren hjem natten til søndag.

Pyeongchang. De danske curlingherrer indkasserede natten til søndag deres fjerde nederlag ved vinter-OL i Pyeongchang.

Det skete, da Danmark tabte 8-10 til Norge i en kamp, hvor et dansk kollaps halvvejs i opgøret blev vitalt.

Se højdepunkter øverst i artiklen.

Nederlaget betyder, at danskerne nu har fire nederlag og en enkelt sejr efter deres første fem kampe ved turneringen. Dermed er der lang vej op til de fire øverste placeringer, der giver adgang til semifinalerne.

Læs skipper Rasmus Stjernes reaktions her.

De to hold fulgtes indledningsvist ad med et point hver i de to første ender.

Herefter sikrede danskerne sig en 2-1-føring i tredje ende, inden en dansk nedtur indfandt sig fra fjerde ende.

Her scorede nordmændene fire point. Det samme gjorde de i sjette ende, og dermed lød den norske føring pludselig på 9-3.

LÆS MERE: Fik den værst tænkelige OL-debut: Kunstskøjteløbers kjole gik op på direkte tv

I kampens afsluttende ender fandt danskerne noget rigtig fint spil frem.

I syvende ende hentede de to point, og i næste ende formåede de ligeledes at score to point, til trods for at Norge havde sidste sten.

Det var dog stadig ikke helt nok til at indhente den norske føring.

Foran 10-7 i sidste ende formåede Norge at holde banen ren for særlig mange sten. Dermed var de danske curlingherrer aldrig for alvor tæt på at fuldbyrde deres lille comeback.

Der resterer nu fire gruppekampe for danskerne.

Næste opgave er allerede søndag klokken 12.05, hvor de står over for de olympiske værter fra Sydkorea.

/ritzau/