Man skal selvfølgelig passe på med at lægge for meget i en lidt underlødig ‘som man siger’-joke.

Men jeg hæftede mig alligevel ved, at netop sådan en kom ud mellem sidebenene, da Nikolaj Jacobsen, Niklas Landin og Lasse Svan Hansen torsdag stillede op til et virtuelt pressemøde på en halvdårlig forbindelse fra OL-byen.

For den var et udtryk for det gode humør og den afslappede stemning, som prægede de tre danskere. Der var masser af grin og smil bag de mundbind, som er et krav overalt her i Tokyo.

Og lige præcis den mentale forfatning har været min største bekymring omkring håndboldherrerne, før de indleder titelforsvaret i den olympiske håndboldarena.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Spillerne har været maksimalt presset i en ekstremt komprimeret og historisk hård sæson, der rimer mere på rovdrift end menneskelige hensyn. Det kræver noget ekstraordinært at blive ved med at kunne grave dybt og levere toppræstationer på stribe med det program, som de danske spillere har været igennem.

Særligt med tanke på, at mange af dem nærmest ikke har nået at have noget ferie til lige at sætte lidt strøm til batterierne.

Men i Tokyo får danskerne brug for alt det overskud, de kan finde frem. Selvfølgelig først og fremmest for at leve op til de høje forventninger, vi alle sammen har til dem. Men også for at bryde forbandelsen og vise både sig selv og omverdenen, at de godt kan præstere til en slutrunde, når de kommer med en guldmedalje fra det seneste mesterskab. Og Danmark vandt som bekendt VM-guld i januar i Egypten.

De andre gange, et lignende scenario har udspillet sig, har danskerne floppet stort.

Se blot disse nedslående tal:

Nr. 1, EM 2008 -> Nr. 7, OL 2008
Nr. 1, EM 2012 -> Nr. 6, OL 2012
Nr. 1, OL 2016 -> Nr. 10, VM 2017
Nr. 1, VM 2019 -> Nr. 13, EM 2020

Det er jo ikke ligefrem prangende. Faktisk temmelig katastrofalt. Og når det er sket så ofte, så er det ikke blot en tilfældighed, at man ikke har været i stand til at levere tilfredsstillende på bagkant af den ultimative succes.

Nikolaj Jacobsen er da også selv opmærksom på problemet, som han kalder 'Danmark-syndromet'. Han prøvede det selv på egen krop, da alle troede, at danskerne skulle vinde EM i 2020, efter man suverænt var blevet verdensmester et år tidligere på hjemmebane.

Foto: Mohamed Abd El Ghany / POOL
Vis mere

Legene i Tokyo må vise, om landstræneren har lært af den nedtur. Han har allerede udødeliggjort sig selv med de to VM-titler, men kan han også knække denne kode og skaffe OL-metal – selvfølgelig helst af fineste karat – vil han kun lægge yderligere til sin egen succesfortælling.

Som forsvarende olympiske mestre og dobbelte verdensmestre er Danmark den naturlige alfahan i feltet i Tokyo. Alle bookmakere har da også danskerne som den klart største guldfavorit. Og mulighederne er da også til stede. Det bliver en formssag at spille sig i kvartfinalen med tanke på, at de fire bedste går videre fra gruppen, hvor modstanderne er Sverige, Portugal, Egypten, Japan og Bahrain.

Herfra vil det kræve et landshold på absolut topniveau, for når man bliver parret med den anden gruppe i kvartfinalen, er der kun stærke mandskaber tilbage. Men rammer danskerne bulls-eye – mentalt, fysisk og spillemæssigt – så kan jeg ikke finde et argument for, at det ikke kan blive til OL-guld igen.

Før vi kommer så langt, byder de japanske værter lørdag op til dans i den første gruppekamp. Og jeg tror faktisk ikke, det bliver nemt. Japanerne har forberedt sig intensivt til OL i flere år – under ledelse af en meget kompetent træner i islandske Dagur Sigurdsson. De spiller ubehageligt hurtigt og vil være topmotiverede for at slå stormagten Danmark.

Danskerne derimod vil være tilfredse med at komme stille og roligt i gang og få sat nogle point ind på kontoen. Derfor kan det godt blive en rodet og halvsvær omgang for Mikkel Hansen & co.

Men det skal selvfølgelig blive til to rødhvide point. Og en – i hvert fald resultatmæssig – perfekt start på guldjagten i Tokyo.