B.T.s sportskommentator: 'Det stinker gevaldigt'


OL i Beijing er blevet skæmmet af en dopingsag med den 15-årige russiske Kamila Valieva i hovedrollen.
Det hele er en mudret omgang, som kaster en grim skygge over OL, skaber – endnu større – mistillid til Rusland og sår tvivl om, hvor godt antidopingsystemet egentlig virker.
Kort fortalt er miseren, at Kamila Valieva i sidste uge vandt OL-guld sammen med det russiske hold i kunstskøjteløb, og dagen efter offentliggjorde Ruslands Antidopingagentur (Rusada) så, at hun havde afleveret en positiv dopingprøve 25. december sidste år. I sig selv en bemærkelsesværdig timing.
Rusada valgte at suspendere Valieva, men mindre end et døgn senere ophævede de den sanktion og gav hende grønt lys til at fortsætte ved legene.
Det lyder himmelråbende vanvittigt, men med Ruslands historik in mente kan man jo ikke være overrasket. Vi taler trods alt om en nation, som jo sådan set er udelukket til dette OL på grund af utallige overtrædelser af dopingreglerne, hvilket betyder, at de russiske atleter formelt set stiller op for ROC – Ruslands Olympiske Komité.
Til gengæld var jeg overrasket over, at CAS, den internationale sportsdomstol, mandag nåede frem til sammen konklusion.
En del af forklaringen er formentlig også, at der er et særligt hensyn over for atleter, som er under 16 år. Ifølge regelsættet hos det internationale dopingagentur (WADA) har de krav på ekstra beskyttelse på grund af deres unge alder.
Men efter min mening skulle Kamila Valieva aldrig, aldrig nogensinde have haft lov til at fortsætte ved OL.

Først og fremmest er forklaringen om, at hun har fået det forbudte stof via sin bedstefars hjertemedicin, i bedste fald grinagtig. Det leder tankerne hen på en dårlig bøf, en ufødt tvilling, og hvad vi nu ellers er blevet budt af dårlige doping-undskyldninger i tidens løb.
Dernæst klæber mistanken jo til Valieva nu, og spørgsmålet om hendes (u)skyld bimler og bamler, mens hele verden ser på – og det er både uholdbart og samtidig et fuldstændig umenneskeligt pres at udsætte en blot 15-årig pige for.
Fakta er også, at hun stadig risikerer en dopingkarantæne, da CAS ikke har behandlet den del af sagen endnu. Derfor er det også vedtaget, at der ikke bliver afholdt medaljeceremonier i konkurrencer, hvor Kamila Valieva er med på podiet, indtil der foreligger svar på B-prøven.
Det fortæller alt om, hvor forsvindende lille tilliden er til den russiske atlet, og understreger, at hun burde være sendt hjem.
Derfor er det ret essentielt at få svaret på B-prøven. Men under høringen i CAS ville russerne IKKE svare på, hvorfor de ikke har analyseret B-prøven. Og det slap de så af sted med …
Vi kan godt høre det, ik’? Det stinker gevaldigt. Både i forhold til håndteringen af sagen og russernes opførsel.
Og selvom Kamila Valieva lige nu står som synderen, så er det umuligt ikke at kigge længere op ad i systemet i den russiske lejr og sætte spørgsmålstegn ved, om der nu virkelig også er ryddet op i den rådne kultur, som har gjort Rusland til en skændsel i dopingmæssig henseende.
Lad os sige, at den positive dopingprøve er et udtryk for, at Valieva har forsøgt at snyde – det er jo trods alt ikke en decideret vild tanke, når hun nu er gået i dopingfælden.

Så melder særligt to spørgsmål sig.
Tror vi på, at en 15-årig selv har fundet frem til, at et bestemt stof i en hjertemedicin kunne give hende en fordel?
Tror vi på, at hun har dopet sig, uden at lægerne og lederne har kendt til det?
Udover det åbenlyst problematiske kan den her sag også godt gøre mig bekymret på et mere overordnet plan.
For hvad nu hvis CAS’ afgørelse bliver set som et doping-fripas til atleter under 16 år?
Det er lige blevet skåret ud i pap, at reglerne ikke er lige så strikse, når man endnu ikke er gammel nok til at få sit knallertkørekort. Historien er fyldt med skruppelløse ledere og læger, der er blottet for moral og etik – og jeg kunne godt være bange for, at suspekte typer vil se den her afgørelse som en mulighed for optimere chancerne for at vinde medaljer ved at give de helt unge stoffer fra de forbudte krukker.
På den måde er den her sag både en skamplet på OL i Beijing, men også stærkt bekymrende i et større perspektiv.