Kæben blev tabt på gulvet, da åbningsceremonien tog en mirakuløs drejning til sidst.
Alle jer, der gik tidligt i seng fredag aften er gået glip af det mest spektakulære punktum, man kunne have ønsket sig fra en OL-åbning. Triumfen var total!
WOW, det var en magisk slutning!
Efter en række røvsyge OL-taler i den silende regn skulle der virkelig noget til for at sparke gang i festen i gang, og det lykkedes sensationelt!
Vi var allerede solgt, da fodboldlegenden Zinedine Zidane indtog scenen og gav den olympiske flamme videre til tennisikonet Rafael Nadal, mens så kom Celine Dions genopstandelse som sanger og et orgiastisk lysshow fra Eiffeltårnet.

Var det regn eller tårer, der flød ned ad kinderne på én? Begge!
Alle omkring os stod også fuldstændig måbende og fandt i refleks telefonen frem. Det her glemmer vi bare aldrig.
Og lad os være fortsætte med at være ærlige: Franskmændene tog flere chancer end en flugtbillist ved at rykke åbningsceremonien væk fra et stadion, hvor alt er mere under kontrol, men var det modigt eller dumdristigt? Svaret er ja. Til begge dele.
Mange har stået til en havefest, hvor værterne ikke har tænkt på en pavilion, når det danske sommervejr viser sig fra sin våde side, og det slukker sgu bare humøret - med mindre folk bare danser i regnen.

Det gjorde flere af de danske atleter, som vi kunne se fra vores pladser nær Eiffeltårnet, og det endte jo virkelig på enestående facon.
Showet havde selvfølgelig kedelige dele, men det var til tider både sexet og provokerende - ligesom det franske folk.
Det var faktisk så fransk, at brien næsten stod ud af næsen på kunsterne, men det var en osteklokke, som vil skrive sig ind i historien.
Prøv at hør: Hele VERDEN taler om det her show!
Spanske Marca udnævner det til at være historiens bedste ceremoni, amerikanske CNN kalder det 'blændende', mens BBC skriver, at det var 'genial vildskab'.
Vi kan kun anbefale, at gå ind og se eller gense den sidste halve time - det er et mesterværk!

Tidligt var der kritiske stemmer ude for at save showet over, men man skal jo have det fulde billede for at enten at juble eller rase.
Nu hvor showet er slut, så vil vi til gengæld gerne høre din mening.
Meget kan franskmændene kontrollere.
Sikkerhed, kæmpe show på Seinen og god tv-produktion, men vejret har de altså ikke nogen fjernbetjening til.
Regnen var så insisterende, at vi måtte give pokker i den og redde vores udstyr frem for os selv.
Drivvåde og nærmest med svømmehud mellem fingrene fik vi dog et kæmpe grin på grund af en stakkels mand, der i silende regn prøvede at svabe vand væk fra scenen foran os.
Han var på dagens mest umulige opgave, og vi takker ham for indsatsen.

Nu går legene for alvor i gang, og vi kan heller ikke vente mere!
Lørdag er der allerede en sand hitparade af fantastiske danske atleter som eksempelvis Viktor Axelsen og herrelandsholdet i håndbold, så følg med på bt.dk.