Lasse Norman Hansen var den helt store motor på det danske hold i 4000-meter-holdforfølgelsesløb, der fredag aften hentede bronze på cykelbanen i Rio.
Og mens alle holdkammeraterne bag triumfen kan tage hjem og smække benene op, så skal Norman gøre sig klar til søndagen og mandagens forsvar af omnium-guldet fra London i 2012.
»Jeg tror, at vi tager en dessert sammen i dag, og så tror jeg, at vi fejrer det ordentligt sammen, når jeg er færdig på mandag. De andre har lov at feste så meget, som de vil, men jeg tror, at de i respekt for mig følger min plan, og når jeg så er færdig, så fejrer vi det sammen,« siger Lasse Norman.
Troen på hans muligheder i omnium har i den grad fået opdrift af at se ham på det danske hold, hvor der har været bund i føringerne.
Folk på de sociale medier er oppe at køre over, hvor stærk du ser ud. Er du det?
»Det skal de bare have lov til, men det er altså en helt anden konkurrence end det her. Uanset om jeg ser stærk ud nu, så er det et helt andet cykelløb, så vi må se, hvordan det går.«
Men er der power i benene?
»Ja, de føles meget gode. Altså de gør ondt lige nu, det har været et par hårde dage, og jeg glæder mig til en hviledag,« siger han.
Hvordan rangerer du det at vinde med et hold her i forhold til din individuelle sejr for fire år siden i London?
»Det betyder meget at vinde med holdet - om muligt endnu mere end individuelt. Jeg træner med de her drenge til hverdag, og vi er bedste venner, vi bor og rejser sammen mere end halvdelen af året, så at vinde med dem, det betyder rigtig meget for mig.«
Da medaljerne blev overrakt på velodromen i Rio var det med Kronprins Frederik på første parket til at juble med over præstationen.
Danskerne var millimeter fra at sikre sig en plads i den rigtige finale, den hvor man kører om guld eller sølv. Men efter at have ført gennem hele semifinalen mod Australien, så blev danskerne slået på selveste målstregen.
Føler du, at I har vundet bronze eller tabt sølv, når man tænker tilbage på semifinalen?
»Lidt begge dele. Australien legede både med ilden og med os, tror jeg ved at sætte en reserve ind i semifinalen, og de slår os alligevel, Og så kan man se i fianlen, at de har noget ekstra at give af. Så jeg vil sige, at vi vinder bronzen. Det var ærgerligt at være så tæt på guldfinalen og køre med en sikker sølvmedalje i tasken og bare jagte guld. Men når det er sagt, så er det også fantastisk at komme tilbage og slå sin modstander og vinde sin bronze,« siger han.
I den tabte semifinale var det blandt andet en Lasse Norman-føring mod slutningen, der var med til at splitte de tre tilbageværende danskere og måske koste sejren.
»Jeg hører, at de siger, at jeg skal fortsætte og tage en lang føring. Men jeg har ingen anelse om, at de slipper mit hjul, for jeg ligger jo ikke og kigger mig tilbage. Sådan er det nogen gange. Man skal derud nogle gange, hvor det kan ske,« siger han og bliver bakket op af landstræner Casper Jørgensen:
»Når man kører ud på kanten, skal der ingenting til. Jeg ved ikke, hvad der sker i situationen, det er ikke meningen, men det er meget normalt, at det sker, når man kører helt til kanten. Og hvis man aldrig bliver splittet, så kører man ikke på de tider, som vi ligger og kører. Det er ikke fejl, det er en del af det at køre de hurtige tider,« siger han.
Han var selv med til at vinde OL-sølv i Beijing for otte år siden, og han er sikker på, at danskerne godt kan nå helt op på briternes niveau i fremtiden.
»Dette er det mest talentfulde hold, der har været - de er også mere talentfulde, end vi var, da vi vandt sølv i Beijing, for vi var en anden alder. Vi har de to yngste i hele banestævnet her ved OL på vores hold,« mider han om.
