OL-guldvinder Anne-Marie Rindom har vundet den helt store gevinst.

Den 34-årige sejler er nemlig nedkommet med sit første barn, skriver Alt.dk.

Ugebladet henviser til en story på Instagram, hvor den mørkhårede baby er svøbt i en lille dyne. 

Det fremgår ikke, om den lille ny er en dreng eller en pige. 

Anne-Marie Rindom danner par med den australske sejler Ryan Palk.

Ud over sine præstationer på vandet er Rindom kendt fra det populære tv-program 'Forræder.'

Hendes kæreste var i sin tid med i den australske udgave af datingprogrammet 'Bachelorette' uden dog at finde kærligheden.

Det var derimod på havet, at lynet slog ned, da han og Anne-Marie Rindom mødte hinanden i 2019.