Sky Brown er ikke som de andre børn i skolegården.

Den 12-årige englænder kan nemlig blive Storbritanniens yngste OL-deltager nogensinde, når de olympiske lege i Tokyo begynder senere på sommeren.

Det skyldes, at hun er fremragende til at stå på skateboard, som for første gang bliver en del af det olympiske program i Tokyo.

Sky Brown klarede kvalifikationskravet onsdag, hvor hun blev nummer tre i en konkurrence. Det skriver det britiske medie BBC.

Her ses Sky Brown i aktion.
Her ses Sky Brown i aktion. Foto: Sean M. Haffey
Vis mere

Sky Brown er dog ikke helt sikker på at skulle til Tokyo endnu. Hun skal nemlig først udtages til det skateboard-hold, som skal repræsentere Storbritannien ved legene.

Men karrieren kunne have været slut for den talentfulde pige forrige sommer. Her var hun involveret i et grimt uheld under et træningspas.

Det betød, at Sky Brown måtte hastes til hospitalet, hvor hendes far fortalte til BBC, at de frygtede for hendes liv.

Vidunderbarnet fra England har været betegnet som en af de bedste i sin sport i flere år efterhånden, og hun har derfor også været et fænomen på internettet.

Hun kan blive Storbritanniens yngste OL-deltager nogensinde.
Hun kan blive Storbritanniens yngste OL-deltager nogensinde. Foto: Sean M. Haffey
Vis mere

Hvis Sky Brown bliver tildelt en af de eftertragtet OL-billetter, så vil hun ikke være den yngste deltager nogensinde, trods hun blot fylder 13 år i løbet af juli.

Beatrice Hustiu fra Rumænien har således deltaget ved et vinter-OL i en kunstskøjteløbskonkurrence tilbage i 1968.