Den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn har været udsat for et voldsomt styrt under OL, og nu går hendes far drastisk til værks. 

Alan Kildow ønsker, at datteren indstiller karrieren omgående, udtaler han til nyhedsbureauet AP.

Kildow er klar i mælet efter den alvorlige ulykke, hvor Vonn brækkede benet og måtte opereres to gange.

»Der bliver ikke flere skikonkurrencer, hvis jeg bestemmer,« siger faderen til AP.

Den 41-årige Vonn har haft en glorværdig, men også skadesplaget karriere. 

Faderen understreger, at det seneste styrt ikke skyldtes en tidligere knæskade, som hun pådrog sig kort før OL.