Flere atleter har oplevet at blive testet falsk positive for corona. Det kan ikke undgås, siger professor.
To italienske landsholdsspillere blev testet falsk positive for coronavirus op til den afgørende EM-kvalifikationskamp hjemme mod Danmark tidligere i denne uge.
De nåede at blive testet igen og fik korrekte negative svar, så de kunne deltage i kampen, der endte med dansk 3-1-sejr.
Tidligere i oktober blev Irland ramt af noget tilsvarende, da to spillere missede en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Slovakiet efter at have været i kontakt med en person, der blev testet positiv.
Irerne, som missede EM-slutrunden med et nederlag i kampen, har senere oplyst, at det var en falsk positiv coronatest, og at de to spillere derfor kunne have spillet den pågældende kamp.
Der er også eksempler fra blandt andet cykelsporten, hvor Bora trak sig fra Bretagne Classic efter en positiv coronatest. Efterfølgende lod rytteren sig teste igen, og her var resultatet negativt.
Der vil nok komme flere af den slags sager, for fejlagtige coronatest kan ikke undgås. Det fortæller Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet.
- Du kan ikke lave en test, der er 100 procent. Man skal så bare have så få falske som muligt. Det, at det sker, det er bare sådan, det er.
- Det er en del af hele setuppet og de teknologiske grundbetingelser. De bliver aldrig 100 procent, siger Søren Riis Paludan.
Der bliver foretaget tusindvis af coronatest hver eneste dag i både i Danmark og i udlandet.
Langt de fleste viser det korrekte resultat og fortæller, om personen er smittet eller ej. Men nogle test rammer skævt og giver et fejlagtigt svar. Det kan enten være falsk positiv eller falsk negativ.
Statens Serum Institut vurderede tidligere i oktober, at coronatesten har en høj specificitet på over 99,9 procent.
Testens specificitet beskriver, hvor ofte der kommer falsk positive svar. Det sker altså uhyre sjældent.
Falsk negative testsvar er hyppigere. Sundhedsstyrelsen oplyste i april, at mellem fem og ti procent af coronasmittede personer får et negativt testresultat.
I sportens verden kan falsk positive testsvar være et problem for udøvere, som i nogle tilfælde ikke kan nå at få lavet en ny test - og dermed få det rigtige svar, før eksempelvis en kamp er spillet.
- Her kommer tvivlen sikkerheden til gode. Der vil være nogle, der bliver fanget der. Jeg tror ikke, man kan gøre noget ved det, hvis man samtidig ikke tør løbe nogen risiko overhovedet.
- Man kunne jo sige, at indtil du har to positive svar, så tror vi på, at du er negativ. Men det gør man ikke, siger Søren Riis Paludan.
Professoren har dog et forslag til en metode, som kan minimere risikoen for fejlagtige coronatest.
- Så skulle man tage to separate prøver samtidig og analysere dem uafhængigt af hinanden. Hvis man gør det, så bliver usikkerheden meget mindre, forklarer Søren Riis Paludan.
I cykelsporten gentestede man under Tour de France personer med det samme i tilfælde af en positiv test for at undgå, at det var tale om en falsk positiv coronatest.
/ritzau/
