Hun skal igennem løbet, der 'får triatleter til at græde'.

Michelle Vesterby har kæmpe resultater bag sig, to børn at se efter og stadig en stor sult på at udfordre sig selv.

Trods sidste års punktum for VM i ironman på Hawaii, var det ikke det sidste som aktiv sportskvinde. Hun har stik mod forventning IKKE stoppet karrieren, blot åbnet et nyt kapitel – og det er endnu mere ekstremt.

Se Vesterby efter hendes første ironman: 

I ultraman skal den 40-årige jernkvinde kæmpe over tre dage. Første dag kræver 10 km svømning og 144 km cykling. Anden dagen byder på 273 km på cyklen og på tredjedagen venter 84 kilometers løb.

»Jeg ved, det virker tosset,« indrømmer hun over for B.T.

»Jeg føler, at sidste år var det sværeste, efter jeg kom tilbage efter barn nummer to. Jeg fik ikke lov at vise, hvad det var jeg kunne. Jeg har været i gamet i mange år og vundet de ironman-konkurrencer, jeg gerne ville, men jeg vil gerne bruge min kongeform.«

Hun så en tidligere ironman-konkurrent blive verdensmester i ultraman på Hawaii, og der tænkte hun: 'Det kan jeg fandeme også!'

»Den ø har noget magisk over sig,« siger hun om stillehavsparadiset.

»Det kunne være fedt at få en VM-titel i sit sidste år.«

Triatleten rejser om fire uger til Arizona i USA, og i august venter Norseman Xtreme Triathlon i Norge, der er kendt som et af verdens hårdeste løb. Det får 'triatleter til at græde,' lyder slagordene.

Det kræver op mod 25 timers træning hver uge, og det klemmer hun ind i ugedagene, mens børnene er i institution. Hun skruer endda op i næste uge, hvor hele familien tager til La Santa på Lanzarote – med bedsteforældrene med som gode børnepassere.

Vesterby på Kailua-Kona, Hawaii, i 2018.
Vesterby på Kailua-Kona, Hawaii, i 2018. Foto: Bruce Omori/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Man kan godt komme til at bruge det som en sovepude at blive mor, for der er ingen tvivl om, at børnene er de vigtigste, men jeg synes, jeg har fået kombineret det rigtig godt.«

Efter første barn blev hun nummer tre til VM i triatlon, men efter barn nummer to er det blevet 'ti gange så krævende', og hendes krop har også opført sig helt anderledes.

Men drivkraften inde i er ikke til at stoppe.

Gennem karrieren har hendes multihandicappede bror, der døde i en tidlig alder, tændt en ild i hende, men nu brænder den endnu stærkere, fordi hun nu også kaster sig ud i en stor udfordring, der kræver meget tid væk fra hendes drenge derhjemme.

For at få en VM-billet til Hawaii, kræver det, at hun gennemfører ultraman-løbet i Arizona på under 12 timer per dag. Og det gør hun, lyder forsikringen.

»Jeg kommer ikke til at udgå. For så ville det være spildt – også de timer jeg har trænet. Drengene er mit drive derude.«

I slutningen af november får hun brug for al mental og fysisk kraft, hvis planen med endnu et Hawaii-eventyr bliver ført ud i livet.