UFC-kampen mellem Alex Perez og Jordan Espinosa fik i den grad en dramatisk afslutning.
Ved UFC-stævnet i Raleigh i North Carolina lørdag aften imponerede amerikanske Perez nemlig stort, da han besejrede sin landsmand i første omgang.
Det skete på en submission.
Du kan se afgørelsen i videoen øverst i artiklen.
Perez fik hurtigt kontrol over Espinosa, og da den 27-årige kæmper lavede et arm triangle choke, sortnede det pludselig for Espinosa, der mistede bevidstheden.
Med det samme var kampens dommer over Alex Perez, der rejste sig og brød ud i jubel.
Kort efter var han dog henne for at se til sin modstander, der så særdeles ramt ud. Alex Perez forsøgte endda at trække Espinosa op på benene igen, men han blev hurtigt bedt om at blive siddende.
Sejren var Perez' 27. af slagsen, mens han stadig står noteret for fem nederlag.