Det så helt forkert ud, da hun landede. 

Og det viste sig også at vær gået helt galt, da den franske stangspringer Margot Chevrier brækkede lørdag aften sin ankel ved VM i indendørs atletik. 

Franske L'Equipe var til stede i skotske Glasgow og beskriver, hvordan Chevriers fod blev fanget i en måtte, da hun landede efter sit forsøg på 4.65 meter. 

'Vi hører smerteskrig,' skrev avisen.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Billeder fra arenaen viser da også Chevrier i store, store smerter, inden redningsfolk fik hende stabiliseret og transporteret til hospitalet. Undervejs fik hun ilt. 

På hospitalet var meldingen, at hun skal opereres to gange på sin fod. 

Chevrier skal efter planen være med til OL på hjemmebane i Paris til sommer, og på Instagram skriver hun, at hun kommer til at være der. Uanset hvad, lyder det. 

Hun er flere gange fransk mester i disciplinen. 

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Chevrier var ikke den eneste atlet, der måtte transporteres ufrivilligt ud af hallen. 

Den amerikanske løber Aleia Hobbs pådrog sig også en skade kort efter og måtte føres ud i en kørestol. 

Indendørs VM slutter søndag og kan følges på DRs kanaler.