UFC-stjernen Jon Jones er gået hen og blevet en vaskeægte hverdagshelt.

For 4. juli reddede var han nemlig med til at redde en anden persons liv, da han og en gruppe mennesker fandt en mand liggende livløs på græsset i en park i Albuquerque, USA.

Det skriver det australske medie News.

For mens den nu 32-årige UFC-stjerne uddelte små hjælpepakker til udsatte borgere sammen med en gruppe frivillige, fandt de manden liggende i den bagende sol.

32-årige Jon Jones.
32-årige Jon Jones. Foto: Sean M. Haffey
Vis mere

Han var ekstremt dehydreret, forklarer Jon Jones i et opslag på Twitter.

Herefter trak de manden ind i skyggen under et træ og nærmest tvang ham til at spise lidt mad samt drikke omkring fire vandflasker, mens han kom til bevidsthed.

'Vi føler virkelig, at vi reddede mandens liv. Det føltes fantastisk. De mænd og kvinder var virkelig helte derude i dag,' skriver han i opslaget. Du kan se billeder fra episoden nederst i artiklen.

Efter lørdagens heltegerning er det væltet ind med kommentarer til Jon Jones fra Twitter-brugere. Det kan du se et udpluk af her:

  • 'Du er en vaskeægte helt. Tak!'
  • 'Det gjorde du faktisk (reddede mandens liv, red.). Tak, fordi du er så godt et menneske.'
  • 'Godt gået, makker!'
  • Du har tidligere i livet taget nogle dårlige beslutninger, men du gør det rigtig godt lige nu.'

Jon Jones er en superstjerne inden for UFC, hvor han er en af ​​de bedste kæmpere med en 26-1-1-rekord.

Hans eneste nederlag kom i 2009 efter en diskvalificering.