Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En tur til en plastikkirurg var, hvad det kunne blive til for UFC-stjernen Julianna Pena, da hun natten til søndag dansk tid var i kamp mod Amanda Nunes.

Undervejs i kampen havde Nunes givet Pena så stor en flænge i panden, at hun efter kampen, som endte i et nederlag, blev hastet til hospitalet, hvor en plastikkirurg skulle se nærmere på skaden.

Det skriver The Sun.

Det var dog ikke kun flængen i panden, der gjorde, at Julianna Pena nærmest lignede en fra en gyserfilm.

Julianna Pena fortsatte kampen, selvom blodet fossede ud fra den flænge, hun havde fået i panden.
Julianna Pena fortsatte kampen, selvom blodet fossede ud fra den flænge, hun havde fået i panden. Foto: Carmen Mandato
Vis mere

Amerikaneren havde fået så mange slag i kampen, at ansigtet var dækket til med blod.

Hun fortsatte dog kampen, men måtte altså gå fra banen som taber.

Efter kampen fortalte UFC-chef Dana White, ifølge mediet, at dette kunne blive afslutningen på Penas utrolige karriere.

En karriere, der blandt andet bød på et verdensmesterskab i bantamvægt i december sidste år, hvor hun slog netop Amanda Nunes, der anses som en af de største UFC-kæmpere nogensinde.

En glad Amanda Nunes fejrer sejren.
En glad Amanda Nunes fejrer sejren. Foto: Carmen Mandato
Vis mere

Det beviste brasilianeren da også natten til søndag dansk tid, hvor det altså blev til en sejr over den blødende Julianna Pena på 50-45, 50-44 og 50-43.

Det er endnu ikke officielt, hvad næste skridt i Julianna Penas karriere er, men ifølge Dana White skal hun nu hjem og holde fri og være sammen med sin datter.

Nunes til gengæld – hun vidste udmærket, hvad hun skulle efter sejren, som hun fejrede ved at bunde en øl.

»Vi laver historie igen. Dobbelt mester igen, kom så!« brølede hun i sit vinderinterview.

Andre læser også