»Den person er sindssyg.«

Så kontant var meldingen fra en UFC-kommentator søndag aften, da Jon Jones og Dominick Reyes havde kæmpet mod hinanden.

Kommentatoren var utilfreds med en dommer, fordi han syntes, at han havde vurderet kampen helt forkert.

Du kan se klippet øverst i artiklen.

Jon Jones slog Dominick Reyes søndag aften.
Jon Jones slog Dominick Reyes søndag aften. Foto: RONALD MARTINEZ
Vis mere

Dommeren havde efter kommentatorens mening givet Jon Jones en alt for klar og overlegen sejr.

Det viste hans scorekort, hvor han havde skrevet, at Jon Jones vandt fire ud af de fem runder mod Dominick Reyes.

Kommentatoren mente, at det var respekløst over for Dominick Reyes, som efter hans mening havde kæmpet en meget flot kamp.

Han sagde efter kampen, at dommerens vurdering gjorde ham sur.

Men trods kommentatorens utilfredshed med dommerens vurdering endte Jon Jones som verdensmester.

Tidligere på aftenen havde den samme dommer ligeledes vurderet en anden kamp helt forkert.

I hvert fald efter kommentatorens mening. I den forbindelse kaldte han vurderingen af kampen 'latterlig'.

Kampen blev kæmpet i Toyota Center, der ligger i Houston i USA.