Der er lykkelige Instagram-nyheder fra den tidligere svømmestjerne og nuværende TV2-sportsværtinde Rikke Møller Pedersen.
På sin profil bekendtgør hun nemlig, at hun er gravid.
»Kærlighedsfest. Mere kærlighed i maven. Vores kærligheds-eksplosion i 2024'«, skriver Rikke Møller Pedersen.
Teksten er ledsaget af to billeder, hvor babybulen er tydelig.
Dermed kan hun og kæresten, topsejleren Nicolai Sehested, se frem til at føje endnu en lille guldklump til familien.
I forvejen har parret to-årige Philippa.
Rikke Møller er en af tidernes mest succesfulde danske svømmere. Ud over en OL-bronzemedalje fra 2016 har hun fire VM-guldmedaljer og hele 12 EM-guldmedaljer.
Og hun har haft verdensrekorden i 200 meter brystsvømning.