Kæresteparret Stine Jørgensen og Jan Ø. Jørgensen har efter tre dages sjældent samvær sagt farvel og på gensyn til hinanden. De næste uger spiller de henholdsvis håndbold-VM i Serbien og Super Series-finalerne i Malaysia
Billederne her til artiklen er fra et par dage siden, hvor Stine Jørgensen, 23, og Jan Ø. Jørgensen, 25, efter tre dage i hinandens gode selskab i København sagde farvel og på gensyn.
Torsdag fløj Stine Jørgensen så til Serbien for at repræsentere Danmark ved kvindernes håndbold-VM, mens badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen, 25, lørdag sætter kursen mod Malaysia, hvor Super Series-finalestævnet med deltagelse af verdens otte bedste herresingler finder sted.
- Det er ikke meget, vi har set til hinanden i dette efterår. Mens Jan har spillet et hav af turneringer især i Østen, har jeg sammen med holdkammeraterne i FC Midtjylland turneret rundt i Europa for at spille Champions League, siger Stine Jørgensen, der erkender, at det kan være problematisk at få et forhold til at fungere under de præmisser.
- Lige nu er det rigtig svært. Vores individuelle kampprogrammer er slet ikke synkoniserede. Men så snart, der er en mulighed, besøger Jan mig i Aarhus, eller jeg kommer over til ham på Frederiksberg. De fleste gange kun af en enkelt dags varighed, siger Stine Jørgensen.
Jan Ø. Jørgensen lægger heller ikke skjul på, at kæresteforholdet til Stine Jørgensen er under pres.
- Jeg er mega-træt af, at vi ikke ser hinanden så ofte. Vi har dog lært at leve med det, og vi ved, at perioden som topatlet er kort. I disse år giver vi vores respektive idrætskarrierer chancen. Men vi er sikre på, at tiden, hvor vi kan være meget mere sammen, nok skal komme, siger Jan Ø. Jørgensen, der kalder Stine Jørgensen for ’verdens sejeste’.
- Det er ikke så lang tid siden, jeg så hende i en dansk ligakamp. Hun blev flæsket af en modspiller, der knaldede en knytnæve i hovedet på hende. Jeg tænkte, at jeg nu skulle køre hende på hospitalet. Men fem sekunder senere var hun på benene igen og sendte i næste angreb nærmest i arrigskab bolden i kassen, griner Jan Ø. Jørgensen.
Stine Jørgensen føler, at kæresten er god at sparre med.
- Når man hver især har eliteidræt som profession, kan det naturligvis ikke undgås, at vi ofte kommer ind på emner, der kredser om den daglige træning og kampene. Jeg synes, at Jan har en spændende tilgang til tingene. Især de mentale elementer, han roder med i det daglige, tager jeg til mig og forsøger at inddrage i mit eget spil, siger Stine Jørgensen.
Når håndbold-VM og Super Series-finalerne er slut kunne man forestille sig, at parret ville give sig tid til at nyde hinandens selskab på en god, lang nytårsferie. Men det er ikke tilfældet.
- Ganske vist holder vi jul sammen hos vores familier i Nordjylland. Men når anden er spist, tager jeg til København for spille Copenhagen Masters (27.-28. december, red), mens Stine skal forberede sig til pokalfinalen (28. december, red.). Sådan er det. Det lever vi med, siger Jan Ø. Jørgensen, der tror, at kæresten kommer hjem med et godt VM-resultat.
- Talentet på holdet er stort. Får de tingene til at swinge, når de langt. Selvom jeg ikke kommer til Serbien, fordi jeg jo skal til Malaysia, vil jeg helt sikkert følge kampene. Det sker på computeren via radio og tv-streaminger, siger han.
Stine Jørgensen tør dog ikke garantere et topresultat.
- Vi er ikke favoritter. Jeg tror, at kampen om guldet kommer til at stå mellem Norge, Serbien, Frankrig og Montenegro. Men jeg tror, at vi kommer til at gøre det godt. I forhold til sidste års EM er vi ikke mindst blevet fysisk stærkere, siger Stine Jørgensen og tilføjer:
- Det var en perfekt beslutning, at jeg før denne sæson valgte at skifte til FC Midtjylland. Jeg havde nogle gode sæsoner i Aalborg DH. Men den sidste var ikke spændende. Der blev brugt alt for mange ressourcer på at redde klubben fra den konkurs, der desværre var uundgåelig. I FCM har det været udfordrende at spille Champions League. Vi har vundet den svære indledende gruppe og bejler nu til en semifinale-kvalifikation. De mange internationale opgaver har givet så megen erfaring, at jeg på landsholdet er klar til at tage mere ansvar end nogensinde.
Jan Ø. Jørgensen tør heller ikke love, at han vender hjem med førstepræmien.
- Det bliver svært. Konkurrencen er enormt hård. Op til turneringen har jeg haft en periode med hård træning, så jeg kan være klar til forårets store turneringer. Nu må vi se. Jeg håber naturligvis det bedste, siger han.
