Nike bliver lige nu hyldet verden over for sit budskab i den amerikanske tøjgigants seneste reklame.

For en 90-sekunders lang video, der har fået navnet 'You Can't Stop Us', har nemlig blæst folk bagover.

Det skriver det australske medie News.

I reklamen forsøger det enorme sportsbrand at fortælle historien om modgang i sportens verden, mens den amerikanske fodboldstjerne Megan Rapinoe folder historien ud i rollen som fortæller.

Megan Rapinoe.
Megan Rapinoe. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

»Vi er aldrig alene. Når der bliver tvivlet på os, spiller vi som én. Når vi bliver holdt tilbage, går vi endnu længere og endnu hårdere. Hvis vi ikke bliver taget seriøst, skal vi nok modbevise det. Og hvis vi ikke passer ind i sporten, så ændrer vi sporten,« lyder det blandt andet fra den 35-årige fodboldspiller.

Med reklamen melder Nike sig dermed ind i kampen mod raceadskillelse, som blandt andet kommer på bagkant af den enorme Black Lives Matter-bevægelse, der har fyldt verdensbilledet – især i amerikansk sport – de seneste par måneder.

»Vi ved, at tingene ikke altid kommer til at gå vores vej, men hvad end det er, skal vi nok finde en vej. Og når tingene ikke synes fair, står for vi sammen for at ændre på det,« lyder det videre fra Megan Rapinoe.

Siden torsdag, hvor Nike offentliggjorde reklamen, er det væltet ind med hyldester fra Twitter-brugere verden over. Du kan se et udpluk af nogle af dem herunder:

  • 'Du godeste! Det her er den bedste reklame, jeg nogensinde har set.'
  • 'Hvem end, der har stået for klipningen af den reklame, fortjener en lønforhøjelse.'
  • 'Budskabet er rigtig godt, men den klipning dér...Wow!'
  • 'Klipningen. Budskabet. Jeg kan ikke holde op med at se den reklame.'

Store stjerner som Serena Williams, Cristiano Ronaldo, Lebron James og Naomi Osaka er med i videoen, der indtil videre er blevet set over 39 millioner gange på YouTube.

Du kan se reklamen øverst i artiklen.