Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

To personer har mistet livet, efter at en granat eksploderede under en cricketkamp i Afghanistans hovedstad, Kabul.

I alt 13 blev såret efter angrebet, og på trods af det voldsomme og tragiske udfald valgte man at genoptage kampen.

»Kampen stoppede i et stykke tid. Efter oprydningsarbejdet i området var færdigt startede kampen op igen,« sagde en polititalsmand  i Kabul ved navn Khalid Zadran til Reuters.

Hundredvis af tilskuere var til stede på Kabul International Cricket Stadium under kampen, der blev spillet mellem to hold i den lokale Shpageza cricket liga.

På nuværende tidspunkt er der ingen, der har taget ansvaret for angrebet.

Cricket er en meget populær sport i Afghanistan, hvor deres landshold er en del af verdenseliten til trods for landets begrænsede ressourcer og ustabile forhold i det krigs- og konflikthærgede land.

Et par af de afghanske spillere bliver set som nogle af bedste cricketspillere i verden.

I 2017 var der også en eksplosion i forbindelse med en cricketkamp i Kabul. Her døde tre mennesker og fem personer blev såret.

Andre læser også