På noget makaber vis fejrede rugbyspilleren Caitlin Moran dronning Elizabeths død.

'I dag er en god forbandet dag. Den dumme hund dør. God forbandet fredag,' skrev Moran i et opslag på Instagram 8. september, få timer efter dronningen sov stille ind. Et opslag, der nu er blevet slettet.

Australieren Caitlin Moran spiller for Newcastle Knights i rugbyligaen NRLW, som har reageret på den voldsomme udmelding.

»Uanset deres personlige holdning skal alle spillere og officials overholde de professionelle standarder, der forventes af dem. Ved denne lejlighed har spillerens offentlige kommentar forårsaget skade på sporten,« skriver NRLW i et officielt statement.

Heri fremgår det også, hvilken straf Caitlin Moran kan se frem til.

Hun vil blive udelukket i én kamp og får en bøde, der svarer til 25 procent af den løn, som hun tjener på en hel sæson.

Herudover skal 25-årige Caitlin Moran også gennemgå et kursus i det ansvar, som hun har på de sociale medier.

Hun har nu fem dage til at appellere kendelsen.