Der har de seneste år i dansk idræt været flere historier om landstrænere, der over for atleterne har optrådt mindre hensigtsmæssigt.
I svømning har atleter været ramt af spiseforstyrrelser. I badminton er spillere blevet tiltalt krænkende, og i håndbold har en samlet spillertrup klaget over at blive kritiseret for ikke at investere tilstrækkeligt.
Nu skal problemerne minimeres. Derfor har man i Danmarks Idrætsforbund besluttet at etablere en etisk komité med tilhørende whistleblowerordning. Forbundets formand, Niels Nygaard, forklarer beslutningen med, at man ønsker at fremme etisk forsvarlig adfærd og ansvarligt lederskab i bred forstand.
»Med etableringen af en etisk komité styrker vi idrættens integritet yderligere, og sammensætningen af komiteens medlemmer repræsenterer en virkelig stærk kombination af juridiske kompetencer, viden om good governance og etiske forhold samt indsigt i idrættens verden,« siger han.
Imidlertid ser Team Danmarks tidligere direktør Michael Andersen med skepsis på, at atleterne bliver tilbudt en ordning, hvor man anonymt kan indberette en navngiven persons opførsel.
»Mit generelle synspunkt er, at man skal passe på med at opbygge parallelsystemer i idrættens verden. Det mener jeg er et skråplan. I et demokratisk samfund adskiller man klart mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt.«
»Jeg synes, at man med den nye DIF-ordning kan sætte spørgsmålstegn ved, om man kan bevare den enkeltes retssikkerhed, uanset om der er tale om en atlet, træner eller leder. Ud fra hvilken lovgivning skal der dømmes, og hvad skal sanktionerne være, hvis en atlet ringer ind og siger, at vedkommende mistrives i sit pågældende træningsmiljø? Det er uklart for mig, og det er jeg meget betænkelig ved,« siger Michael Andersen.
På B.T.s spørgsmål, om hvorvidt det er forkert at kalde DIF's nye whistleblowerordning for en 'stikkerlinie', er komiteens nyvalgte formand, advokat Ole Borch, leveringsdygtig i et benægtende svar.
»Det sørgelige er, at historien viser, at de, der fløjter, tit kommer galt af sted i forløbet. Ofte er de desværre efterfølgende blevet frosset ud i miljøet. Så jeg forstår godt, at der kan være en frygt for at komme frem med synspunkter,« siger Ole Borch og tilføjer:
»For mig er en whistleblowerordning ikke en 'stikkerlinje', men en måde, hvorpå man kan få sine oplevelser behandlet seriøst. Fremadrettet skal jeg sammen med de fire andre medlemmer i det etiske udvalg til at forholde os til de henvendelser, vi får. Målsætningen er naturligvis, at vi sikrer os, at det er de rigtige sager, vi vælger at kigge på. Jeg går ind til opgaven med en ærefrygt. Det er et nyt område. Det er svært, og nu skal vi finde vores ben at stå på.«
Ole Borch forventer, at den nye etiske komité, der foruden ham selv også har OL-roeren Juliane Elander, universitetsprofessor Jens Evald, Sydbanks HR-direktør Else Guldager og Heartland-direktøren Lise Kaae som medlemmer, kommer til at holde omkring fire møder om året.
»Vi har endnu ikke holdt vores første møde. Men skulle der dukke et eller andet spørgsmål op, vil vi være klar til at forholde os til det. I min forestilling vil man kunne tilgå etisk komite på to måder. Enten ved åbent at skrive til vores sekretariat eller anonymt på krypteret vis,« siger Ole Borch, der tidligere blandt andet har været medlem af DBU's første etiske udvalg og fra 1996 til 2003 formand i superligaklubben Brøndby IF.
Her har der de seneste år været problemer i dansk idræt:
SVØMNING
Tidligere i år fortalte svømmeren Jeanette Ottesen i dokumentarudsendelsen 'Svømmestjerner – under overfladen' på DR om sit forhold til Mark Regan, der var ansat som landstræner i Dansk Svømmeunion fra 2004 til 2008:
»Hvis vægten så okay ud i hans øjne, så blev der ikke sagt noget. Men hvis vægten var for høj, så begyndte han jo næsten allerede dér at råbe og skrige. Enten så gjorde han det med det samme, eller også stoppede han dig, mens du svømmede, hev dig op på kanten og råbte og skreg ad dig dér. Det var alt efter, hvilket humør han var i. 'Du er for fed! Hvordan har du tænkt dig at svømme hurtigt, når du er så fed?',
'Du er ulækker at se på', 'Du kan knap nok klemme dig ned i din konkurrencedragt. Så fed er du. Jeg var ekstremt nervøs og bange for at skulle op på vægten. Jeg husker det nærmest som en fangelejr.« Mark Regans metoder fortsatte under Paulus Wildeboer, der var ansat som landstræner i Dansk Svømmeunion fra 2008 til 2013.
BADMINTON
Ledelsen i Badminton Danmark valgte i september at fyre assisterende landstræner Kim Nielsen. I forbundets pressemeddelelse fremgik det, at han stoppede med øjeblikkelig virkning.
Der var ingen begrundelse for beslutningen. Ifølge TV2 og Politiken var det en grænseoverskridende adfærd over for kvindelige spillere, der førte til bruddet.
Mens TV2 oplyste, at Kim Nielsen ifølge flere kilder i miljøet 'har talt både grimt og nedsættende til flere spillere', kunne Politiken fortælle, at han havde stillet en kvindelig spiller dette spørgsmål: 'Har du fået pik i weekenden?' Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom, ønskede ikke kommentere den konkrete sag over for TV2 Sport, men blev ved lejligheden citeret for dette:
»Vi accepterer overordnet ikke vulgær snak eller krænkende adfærd. Vi tager alle henvendelser omkring samarbejdsvanskeligheder eller dårlig kommunikation meget alvorligt. Vi tager fat i det, når vi hører om det, og agerer både ansvarsfuldt og afbalanceret.«
HÅNDBOLD
Spillerne på det danske kvindelandshold sendte uopfordret i foråret 2016 en skriftlig evaluering til landstræner Klavs Bruun Jørgensen. I et tre sider langt brev udtrykte en samlet spillertrup store frustrationer og oplistede en række kritikpunkter.
Blandt andet var man utilfreds med, at landstræneren kom med 'hentydninger til, at vi ikke investerer nok i hverdagen', at 'vi ikke vil det nok' og at 'vi ikke træner nok'. Ligeledes blev der klaget over Klavs Bruun Jørgensens kommunikationsmetoder.
'Folk tør ikke sige noget, og de, der gør, har svært ved at komme igennem. Kan vi ikke snart skabe en positiv fortælling om det danske damelandshold? Første gang, vi ikke præsterer, skal vi – via pressen – forholde os til, om vi er i god nok form, og at vi ikke har vindermentalitet. Kunne vi tage det internt og fremstå som en fælles enhed?' lød spillernes afsluttende bemærkning.
Klavs Bruun Jørgensen er trods kritikken stadig ansat som træner for det danske kvindelandshold.
