Hun var en af de store overraskelser ved sommerens OL. Og da ’Du gamla, Du fria’ gjaldede ud over mountainbike-anlægget i Deodoro uden for Rio, vandt Jenny Rissveds mange hjerter med glædestårer trillende ned ad kinderne.

Men siden da er glæden blevet til nedtur for den 22-årige mountainbike-kører. Det fortæller hun i et åbenhjertigt interview med Morgonpasset i P3.

»Jeg vil være ærlig, for man er nødt til at snakke om det her. Jeg har lidt tabt fodfæstet og mistet mig selv. Jeg har haft det meget dårligt psykisk i perioder,« fortæller Jenny Rissveds til Morgonpasset i P3.

Foto: CARL DE SOUZA
Vis mere

Hun gik fra den ene dag til den anden fra at være et mere ubeskrevet blad i Sverige til at være nationens darling. Og netop den omvæltning var med til at starte nedturen. En nedtur, som har givet guldmedaljen langt mindre værdi for Rissveds.

»Jeg lægger ikke så meget værdi i medaljen, for jeg er også et menneske – ikke bare en cykelrytter og en sportsudøver på højeste niveau. Men sport ligger det svenske folk så varmt om hjertet, og jeg repræsenterer landet på en måde. Det får mig til at forsvinde en smule som menneske,« siger Rissveds, der altså netop giver det store medietryk noget af skylden.

»Mange ting omkring mig ser anderledes ud. Trykket fra medierne og folk som genkender mig. Efter bare et løb.«

Jenny Rissveds’ OL-guldmedalje har givet masser af muligheder. Måske for mange. De muligheder er nemlig gået over og blevet små bekymringer for den 22-årige svensker.

»Folk spørger mig, om jeg har svært ved at sige nej, men jeg siger nej til ni af ti ting - og gør kun ting, som jeg har lyst til og får det godt af. Men i en dårlig periode kan selv sådanne ting gøre, at jeg får ondt i maven. Jeg har ikke lyst til at lave noget,« fortæller Rissveds.