Det så voldsomt ud, da Silje Opseth styrtede for lidt over en måned siden.

For inden den norske skihopper slog verdensrekorden for kvinder med et hop på hele 230,5 meter, styrtede hun og slog sit ansigt under en træning.

Et styrt, der efterlod hende med et blodigt ansigt og en forstuvet ankel.

Men Silje Opseth er dog næsten allerede tilbage i fuld vigør, fortæller hun til Dagbladet.

Sådan så Silje Opseth ud efter sit styrt.
Sådan så Silje Opseth ud efter sit styrt. Foto: Hopplandslaget
Vis mere

»Jeg har det fint. Jeg er mig selv igen,« lyder det, inden den norske skihopper fortsætter:

»Ansigtet har ikke været et tema for mig. Det er noget, alle andre har bekymret sig om. Det er den ankel, jeg har været mest bekymret for. Jeg pådrog mig en ledbåndsskade. Først var det meget smertefuldt, hævet og ubevægeligt, men det bliver bedre og bedre for hver uge.«

På trods af, at Silje Opseth slog ansigtet under en træning, gennemførte hun alligevel den efterfølgende konkurrence, hvor hun altså tilmed slog den tidligere verdensrekord med flere meter.

Den norske stjerne formåede faktisk at hoppede hele 236,5 meter på et træningsforsøg kort forinden.

Men på grund af, det ikke var en officiel konkurrence, talte forsøget ikke