UFC-stjernen Kamaru Usman havde en enorm hård sommer sidste år.
Her var den 33-årige kæmper nemlig smittet med covid-19, og han frygtede på et tidspunkt at miste livet. Det fortæller han i et interview med ESPN.
»Jeg nåede at tænke, at nu har jeg tjent så mange penge, og jeg når ikke at bruge dem,« lyder det eksempelvis.
Kamaru Usman blev indlagt på hospitalet i juli sidste år efter en kamp mod Jorge Masvidal. Her var han nødt til at få behandling omgående.

Det skyldes, at han var dehydreret, tissede blod og ikke kunne lugte eller smage noget. Han tabte otte kilo, mens han var smittet med den frygtede virus..
UFC-stjernen siger til amerikanske ESPN, at han efter fem dage med symptomer ikke kunne vente længere og måtte køre på hospitalet.
Han tilføjer, at han nåede til et meget mørkt sted rent mentalt, og det var blandt andet derfor, at han frygtede for sit liv.
Lægerne lykkedes med at redde nigerianerensliv ved hjælp af medicin. Historien melder dog intet om, hvilket medin der præcist var tale om.
Kamaru Usman kom sig heldigvis fuldt ud fra covid-19, og han vendte i februar tilbage til UFC-buret med en sejr til følge.
Han er generelt i fremragende form, og han har ikke tabt en kamp siden 2013. I weekenden skal han så møde Jorge Masvidal igen.



