Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
En chokerende udtalelse på Twitter har lagt UFC-stjernen Nate Marquardt for had.
Den 43-årige kampsportsudøver er havnet i et massivt stormvejr for sin udtalelse.
Men på trods kritikken står amerikaneren fast på sin kommentar.
Det skriver Dagbladet.
Nate Marquardt, der kommer fra den amerikanske delstat Wyoming, skrev følgende på Twitter.
'Wow, jeg har lige set en modbydelig reklame på ESPN med mine to børn. Jeg måtte bede dem om at kigge den anden vej, så de kunne slippe for at se to mænd kysse,' skrev han til sine knap 100.000 følgere.
Efterfølgende blev han kritiseret for at være homofobisk og for at være 'en hadefuld homofob'.
Men Nate Marquardt fortsatte ufortrødent og formåede endda at sammenlige homoseksualitet med pædofili.
'Det er ikke hadefuldt at påstå, at homofili, pædofili eller sex uden for ægteskab er frastødende. Jeg kan ikke tie, når kulturen berømmer ting, som fører folk til helvede. Der er ikke noget had i, at jeg ønsker at beskytte mine børn mod al den propaganda, som findes i denne onde verden,' skrev han efterfølgende.
Blandt dem, der har kritiseret Marquardt, er MMA-reporteren Austin Luff.
»Det, du siger, er helt galt. Derfor tager folk afstand fra dig,« siger Luff, der bakkes op af skuespilleren Ricky Barksdale.
»Hvis du vil være en ond person, som går mod samfundet, så bare sig det,« siger han.