Baseballspilleren Trevor Bauer kom i fejde på Twitter - nu vil han ændre adfærd.

Den 21-årige Nikki Giles, en universitetsstuderende fra Texas, beskriver sine sidste tre dage for 'ødelagte'.

Årsagen til dette er, ifølge Nikki Giles, baseballspilleren Trevor Bauer, der til daglig optræder for Cleveland Indians, en uoverensstemmelse mellem de to på det sociale medie Twitter.

Det skriver US Today, som har talt med den unge kvinde.

Trevor Bauer i aktion for Cleveland Indians.
Trevor Bauer i aktion for Cleveland Indians. Foto: Gregory Shamus
Vis mere

»Det har i den grad ødelagt mine tre sidste dage. Jeg har grædt dagligt og ringet til min familie, fordi jeg modtog så meget had i 12 til 24 timer,« lyder det fra Nikki Giles.

Fejden startede på Twitter, da Nikki Giles lavede et tweet, hvor hun kaldte Trevor Bauer for 'sin mindst foretrukne spiller', hvorefter Bauer responderede med en kysse-emoji.

Efterfølgende gik det dog vildt for sig, og Nikki Giles har beskyldt Trevor Bauer for at chikanere hende på Twitter.

Trevor Bauer gravede, ifølge Glates, flere ting frem fra hendes fortid. Eksempelvis, at hun drak alkohol et par måneder før sin 21-års fødselsdag, hvilket er ulovligt i USA. Denne information skulle Trevor Bauer have delt med sine følgere, hvorefter Nikki Giles skulle have modtaget 30-40 seksuelle chikanerende og hadefulde beskeder fra Trevor Bauers fans i løbet af dagene.

Onsdag gik den dog ikke længere for Trevor Bauer.

På Twitter beklagede han sin adfærd på sociale medier.

'Jeg er blevet opmærksom på, at nogle af interaktionerne i forbindelse med en bestemt Twitter-udveksling kan have haft en negativ indvirkning. Det var ikke min hensigt. Jeg vil håndtere min offentlige platform mere ansvarligt i fremtiden,' skriver Bauer og henviser formentlig til Twitter-interaktionen med Nikki Giles.

Trevor Bauer har spillet for Cleveland Indians siden 2013.