Jim McElwain griner ikke. Overhovedet.

Den amerikanske footballtræner er (uforvarende) havnet i en uheldig situation, efter at et ret specielt nøgenbillede har floreret på internettet.

Se det her:

Til at begynde med var det dyrerettighedsforkæmpere – som i ovenstående tweet – der reagerede på den nøgne mand oven på den døde haj. På en anonym båd.

Siden ændrede reaktionerne karakter.

For hurtigt fik sportsinteresserede folk øje på den nøgne mands utrolige lighed med træneren for college-holdet Florida Gators. Og sociale medier som Twitter begyndte hurtigt at flyde over med morsomme kommentarer om træneren.

Så meget, at Jim McElwain så sig nødsaget til at gå ud og reagere på beskyldningerne om, at han skulle ligge og rode oven på en haj.

»Først og fremmest: Jeg ved ikke, hvem det er – men det er ikke mig,« siger Jim McElwain til Orlando Sentinel.

Du kan se ham her:

Jim McElwain har understreget, at han IKKE er den nøgne mand.
Jim McElwain har understreget, at han IKKE er den nøgne mand.
Vis mere

Jim McElwain forholder sig desuden til, hvordan det kunne komme så vidt, at han overhovedet må gå ud og kommentere historien

»Jeg tænker, at det er op til jer at svare på. Altså, i den verden vi lever i… hvad er så en historie. Jeg ved bare, at det ikke er mig,« siger footballtræneren.

Også en anden har været under beskyldning for at være den nøgne mand på hajen. Jimmy John Liautaud, der er ejer af sandwichkæden Jimmy John, har i en pressemeddelelse afvist, at det skulle være ham.