Er snooker-spilleren blevet skudt på live-tv?

Der var rigeligt med spænding i kampen mellem John Higgins og Neil Robertson i kvartfinalen ved verdensmesterskabet i snooker, som er en variant af billard.

Men den blev straks mere spændende, da skotten John Higgins pludselig sad i sin stol med hovedet bagover og ikke bevægede sig.

Det fik snooker-fans over hele verden til tasterne på Twitter, for Higgins' position mindede mest om en livløs mand. Se bare her:



Her er nogle eksempler på de mange reaktioner under kampen:

  • 'Skal vi bare ignorere, at nogen har myrdet John Higgins?'
  • 'Da Neil sagde, at han vil gøre alt for at vinde, så forventede vi ikke at han...'
  • 'Snigskytterne har slået til.'
  • 'Jeg troede, at mit odds havde tabt kampen på den mest tragiske måde.'
  • 'Det er et faktum, at Higgins arbejder meget realistisk. Når han ikke længere kan spille snooker, så kan han blive skuespiller.'
  • 'Kan nogen tjekke John Higgins, please.'

Men der var dog en skarp seer, som gennemskuede, hvad Higgins rent faktisk havde gang i.

Han tweetede: 'Jeg elsker det. Ikke for at være 'den fyr', men han kigger på et fjernsyn for at se skuddet, da Robertson blokerer for hans udsyn'.

Higgins, som slog Robertson med cifrene 13-10 og nu er i semifinalen, beroligede også seerne efter kampen:

»Var folk bekymrede? Jeg kiggede på skærmen. Det er nok vinklen, som gør det værre,« sagde han.