Nye tider, nye standarder for pauseunderholdning i sportskampe.
Det er virkeligheden i NFL, hvor Washington Football Team har truffet en beslutning om at droppe den årelange tradition med at have letpåklædte dansere, de såkaldte cheerleaders, som en del af underholdningen til NFL-kampe.
Det sker for at 'følge med tiden', 'modernisere' og 'rebrande' den hæderkronede klub, som har været i modvind i de seneste år, blandt andet en sexsag, som involverer de berømte cheerleaders, der under navnet 'The First Ladies of Football' er blandt Amerikas mest kendte af slagsen.
Men anføreren for Washington Football Teams cheerleaders, hvis kontrakt udløber i slutningen af marts, Candess Correll, forstår ikke klubbens beslutning, da hun mener, at dansetruppen allerede er varieret i et atletisk udtryk og repræsenterer mange etniciteter.

»Der er absolut intet til forskel for, det hun ønsker, og det, vi allerede gør. Vi danser ved touchdown, vi kaster hinanden op i luften før kampen, vi har en masse forskellige kostumer, og er måske allerede den mest varierede dansetrup med hensyn til køn og etnicitet,« siger cheerleader-kaptajnen.
Petra Pope er hyret af Washington Football Team, tidligere kendt som Washington Redskins, til at udvikle den nye pauseunderholdning, som altså bliver uden de berømte cheerleaders. De letpåklædte dansepiger er ellers en tradition hos Washington-mandskabet, so går 50 år tilbage i tiden.
»Min drøm er at skabe et hold, som inkluderende, mangefacetteret, atletisk og for alle køn, så vi kan sætte en ny standard i NFL,« fortæller Petra Pope til ESPN. I stedet vil Petra Pope finde inspiration i NBA, hvor pauseunderholdningen ifølge hende er mere varieret og dansen er mere atletisk og med færre seksuelle undertoner.
Flere amerkanske medier har tidligere beskrevet en sexkrænkende kultur omkring Washingston-NFL-mandskabet og dets omgang med de deres cheerleaders.
Blandt andet skulle dansepigerne være blevet tvunget til at optræde topløse til arrangementer og til enkelte fotosesancer.



