For to måneder siden blev ski-superstjernen Bode Miller ramt af en tragisk ulykke, da hans 19 måneder gamle datter døde i en drukneulykke i familiens pool. Nu deler hans kone, Morgan Miller, et opsigtsvækkende og dybt rørende billede fra umiddelbart efter ulykken – for at øge folks bevidsthed omkring børn og drukneulykker.

Billedet, som vi som det første skal advare imod, da det er meget stærkt, har Morgan Miller delt på sin Instagram-profil, og det er det sidste, der er taget af datteren Emeline Grier. Det viser den et-årige pige i armene på en Morgan Miller ude af sig selv, mens læger og sygeplejere er ved at genoplive den bevidstløse pige.

Som vi ved i dag, var det et forgæves forsøg. Se det rystende billede herunder. Vi skal advare om, at det ikke er for sarte sjæle.

»Jeg ville ønske, at jeg havde en dag mere, hvor jeg kunne holde dig. Men indtil den dag kommer, vil du fortsætte med at arbejde gennem mig og give mig styrken til at øge opmærksomheden, min elskede. Jeg fortalte dig, mens jeg holdt dig, at du fortsat kunne ændre verden, at du fortsat kunne flytte bjerge,« skriver Morgan Miller til billedet.

Hun nævner også i teksten en dreng ved navn Levi, som også druknede samme dag som hendes datter døde.

Morgen Miller og 40-årige Bode Miller, som har vundet adskillige VM-medaljer, og som er den mest vindende amerikanske alpinskiløber i olympisk sammenhæng, har valgt at være åbne omkring dødsfaldet, og dets følger for den lille familie, som også tæller en datter og en baby på vej.

De har nemlig fundet ud af, at drukning er den hyppigste utilsigtede dødsårsag for børn i alderen et-fire år i USA, hvilket altså skete for både deres Emeline og drengen Levi deb skæbnesvangre dag. Det vil de gerne skabe opmærksomhed omkring. Blandt andet derfor gav de for en måned siden deres første interview siden ulykken.

Bode Miller og hans kone Morgan Beck med deres ældste barn i 2015.
Bode Miller og hans kone Morgan Beck med deres ældste barn i 2015. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

»Der går ikke en dag, hvor jeg ikke beder for muligheden for at gå tilbage til den dag og gøre det anerledes. Men nu har vi en mulighed for at gøre andre forældres dage anerledes,« fortalte Morgan Miller i interviewet med NBC’s morgenprogram Today.

Her forklarede hun, at dagen, hvor ulykken fandt sted, havde været som mange andre. Bode Miller havde startet dagen med at svømme og lege med sine børn, familien havde været til fødselsdagsfest, og Morgan Miller havde haft Emelie med på visit hos nogle venner og bedsteforældre. Bode Miller skulle køre sin ældste datter til en softball-kamp, og imens tog Morgan Miller sine børn, inklusive Emeline, med over til naboerne, som de ofte besøgte.

Bode Miller er en tidligere supertsjerne inden for alpint skiløb. AFP PHOTO / Jure MAKOVEC
Bode Miller er en tidligere supertsjerne inden for alpint skiløb. AFP PHOTO / Jure MAKOVEC Foto: JURE MAKOVEC
Vis mere

Morgan Miller drak te og snakkede med sin nabo, mens hun så på børnene lege, og Emeline gik frem og tilbage på et område, der var omkring fire-fem meter. Få øjeblikke senere blev der pludselig stille, og Morgan spurgte de andre børn, hvor Emeline var blevet af, før hun løb om til swimmingpoolen, hvor hun så sin datter.

Morgan Miller forklarede i interviewet, hvordan hun løb hen til poolen, hoppede i og begyndte at give førstehjælp, mens naboen ringede til alarmcentralen. Desværre stod Emelines liv ikke til at redde, da hun i en for lang periode ikke havde fået ilt til hjernen.

»Skyld er en meget kraftfuld ting, og selvom det er rædselsfuldt, og det er forfærdeligt at leve med det, og jeg håber og beder til, at det bliver nemmere, så er jeg nu langt mere bevidst om det her til at sørge for, at det aldrig sker igen,« sagde Morgan Miller.