En rigtig grim historie fylder i disse dage de helt store overskrifter i Canada. Således har Melinda Karlsson, der er gift med den svenske NHL-superstjerne Erik Karlsson taget kontakt til det nordamerikanske retsapparat for at opnå beskyttelse efter hun af kæresten til en af sin mands holdkammerater angiveligt er blevet udsat for grov hetz i forbindelse med en dødfødsel.

Melinda og Erik Karlsson mistede parrets første barn 19. marts, da lille Axel Michael, som det skulle have heddet, døde i sin mors favn.

Nu beskyldes Monika Caryk, som i 10 år har haft et forhold til Erik Karlssons holdkammerat Mike Hoffman, for at have plaget parret fra de i fjor i november fortalte omverdenen at de ventede barn til 4. maj i år, hvor Erik Karlsson ifølge ottawasitizens.com har indleveret et krav til myndighederne om beskyttelse fra Caryk.

»Monica Caryk har flere gange sagt, at hun ønsker mit ufødte barn dødt. Hun har også ytret, at hun ønskede at jeg var død, og at nogle burde ødelægge benene på min mand, så han må indstille karrieren,« citeres Melinda Karlsson for at sige til retten.

Ifølge Melinda Karlsson skal Monika Caryk, der har en bachelor i kriminologi, have offentliggjort over tusinde negative og nedsættende kommentarer om hende gennem forskellige konti på de sociale medier.

Mike Hoffman er blevet konfronteret med situationen, men overfor mediet Ottawa Citizen hævder han, at hverken han eller kæresten er involveret i nogle af beskyldningerne, som er blevet fremlagt.

Efter ni sæsoner i Ottawa Senator regnes Erik Karlsson for en af de mest betydningsfulde spillere i klubben.

Han underskrev i 2012 en syv-årig kontrakt med klubben, mens Mike Hoffman i 2016 indgik en aftale på fire år. Nu spekuleres der i canadiske ishockeykredse i om en af de to spillere ønsker at forlade klubben. Før sagen blev offentlig kendt, har der verseret rygter om, at Erik Karlsson godt kunne tænke sig at prøve sit talent af i andre omgivelser.