Rusland skal være vært for VM i vægtløftning: 'Ekstremt bekymrende'
Det er den første olympiske sport, der tildeler Rusland et VM-værtsskab siden invasionen af Ukraine.

Det er den første olympiske sport, der tildeler Rusland et VM-værtsskab siden invasionen af Ukraine.

Verdensmesterskaberne i vægtløftning i 2030 skal afholdes i Moskva i Rusland.
Det har Det Internationale Vægtløftningsforbund (IWF) besluttet under en kongres i Kina, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
»Alle de ansøgninger, vi modtog, var fremragende, og vi er overbeviste om, at mesterskaberne bliver en kæmpe succes,« siger IWF's generalsekretær José Quiñones efter afstemningen.
Det er ifølge BBC den første olympiske sport, der tildeler Rusland et verdensmesterskab siden invasionen af Ukraine.
»Jeg er chokeret. Jeg synes, det er ekstremt bekymrende. Krigen er i gang i Ukraine, den er ikke slut,« siger Helene Johage, der er formand for det svenske vægtløftningsforbund, til TT.
Rusland har længe været dømt ude fra sportsbegivenheder.
Men i sommer annoncerede Den Internationale Olympiske Komité (IOC), at russiske og hviderussiske atleter får lov til at deltage i OL i Los Angeles i 2028 uanset deres politiske holdning.