'Jeg kan ikke komme i tanke om en mere værdig vinder.
De firedobbelte danske håndboldverdensmestre slog i en tæt kamp både Mathias Gidsel og Jonas Vingegaard, da B.T.s panel af 40 af de største danske atleter skulle uddele B.T. Guld 2025.
Herrehåndbolden var i 90'erne og 00'erne domineret af to harpiksdynastier - de svenske 'Bengan Boys' og Frankrigs 'Les Experts'.
Men Nikolaj Jacobsen har skabt et landshold, der allerede har overgået, hvad Magnus Wilander & co. og Nikola Karabatic & co. udrettede i deres æraer.
'Nikolajs gulddrenge' er i disse år et af hele sportsverdenens allermest suveræne aktører. Tænk på OL-finalen i 2024, hvor Danmark udraderede Tyskland og vandt med 13 mål.
Tænk på VM-finalen sidste januar, hvor danskerne tidligt i anden halvleg førte med 10 mål over Kroatien.
Efterfølgende hyldede Aftonbladets anerkendte svenske håndboldjournalist Johan Flinck det danske hold 'som det bedste nogensinde'.
»Hvor langt var Danmark kommet ved VM, hvis de skulle spille en mand i undertal hele tiden? Havde Danmark haft to hold i finalen, hvis man måtte det? Ville de besejre verdens bedste klubhold, Barcelona, i en kamp?«
»Det er den slags tanker, jeg har underholdt mig selv med under Danmarks sejrsløb ved VM. Og det er der grund til, når vi har set det mest overlegne landshold nogensinde spille.«
Jeg er - ikke overraskende - meget enig med min svenske kollega. Dette er det bedste landshold, herrehåndbolden nogensinde har set.
Og det mest imponerende er, at successen ikke har været koblet til en bestemt gylden årgang af spillere, som tilfældet var med Bengan Boys med Wislander og Staffan Olsson - og med Les Experts' Karabatic, Omeyer og Dinart.
Kun seks spillere fra den første VM-triumf i 2019 var med til den fjerde i 2024. Simon Hald, Magnus Landin, Mads Mensah, Johan Hansen, Jannick Green og Rasmus Lauge.
For 10 år siden mindede vi ofte os selv om, hvor meget vi skulle nyde håndboldsuccessen - for den ville jo selvsagt forsvinde, når Mikkel Hansen og Niklas Landin ikke længere var en del af det rødhvide landshold.
Ingen havde fantasi til at forestille sig, at en Mathias Gidsel og en Emil Nielsen ville nå niveauer, som kan matche - måske endda overgå - de to harpikslegender. Og sørge for, at superstjernernes farvel næsten er foregået helt smertefrit.
Men det er sket. Og det VM-guld, Danmark vandt i Oslo for et år siden - første turnering uden Hansen og Landin - var det mest suveræne af alle de fire VM-titler.
Tager man fødselsårene på Mathias Gidsel, Simon Pytlick, Emil Nielsen og Magnus Saugstrup i betragtning, så er vejen banet for 10 års yderligere dominans.
Og så foregår det hele med smil, charme og en åbenhed, som nærmest er uhørt indenfor topsport. Jeg kan ikke komme i tanke om en mere værdig og oplagt vinder af B.T. Guld.'