Rebecca Laudrup blev ramt af en besked fra en af sine følgere på Instagram.

I et større opslag på mediet fortæller hun, hvordan beskede gav hende lyst til at slette sin profil. At det hele kunne være lige meget.

Rebecca Laudrups far er fodboldstjernen Michael Laudrup, og det har ikke altid været nemt.

Derfor blev hun ramt hårdt af beskeden, der kom, efter hun solgte ud af datterens garderobe.

Rebecca Laudrup blev i starten af april 2019 gift med kæresten gennem flere år, Frederik Svejborg.
Rebecca Laudrup blev i starten af april 2019 gift med kæresten gennem flere år, Frederik Svejborg. Nils Meilvang

'Jeg er vokset op det meste af mit liv med at få at vide, at jeg ikke skulle tro, at jeg var noget, eller at jeg ikke gjorde nok, eller at jeg bare var for meget kun, fordi min far er den, han er. Det ligger så dybt i mig, og jeg har kæmpet med min selvtillid og arbejdet hårdt for at overbevise andre (og mig selv) om, at jeg var helt okay', skriver hun i opslaget og fortstætter:

'Jeg ved, at jeg er privilegeret, det har jeg aldrig lagt skjul på, men at blive shamet som menneske og snakket ned til blot for at sælge noget af mit barns tøj videre (som jeg selv har købt og betalt for) var ubehageligt og tonen var uretfærdig', forklarer hun om den besked, hun modtog.

Hun påpeger dog også, at hun har modtaget flere hundrede positive beskeder, som hun sætter pris på.

'Vi skal ikke være ens. Jeg er ikke perfekt, det ved du også godt. Men vi skal respektere og passe på hinanden. Jeg bliver ved med at snakke højt om det gode, mindre gode og alt midt imellem - og det gælder også de tabubelagte emner ... jeg bliver også ved med at snakke om mødrehjælpen; en organisation som min mor, by the way, har doneret og støttet hele min barndom, og derfor har de en helt særlig og stor plads i mit hjerte', lyder det fra Laudrup.

Hun blev i maj sidste år mor til datteren Ellen sammen med sin mand Frederik. Parret blev gift året forinden.