Lyt til artiklen

Han er vant til at underholde publikum fra alverdens scener, men situationen var alligevel en helt anden, da popstjernen Lewis Capaldi gik på scenen fredag aften.

Skotten bag kæmpehittet 'Someone You Loved' med over 2,5 milliarder afspilninger på Spotify skulle nemlig slet ikke give koncert.

I stedet skulle han kaste dartpile.

Lewis Capaldi gæstede VM i dart i Alexandra Palace, og det var ikke uden at underholde, skriver Mirror.

Lewis Capaldi viser sin støtte til Celtic ved en koncert.
Lewis Capaldi viser sin støtte til Celtic ved en koncert. Foto: GEORGIOS KEFALAS
Vis mere

På vej på scenen gav han en anden prominent gæst – den tidligere One Direction-stjerne Niall Horan – et kys.

»Det er det sjoveste, jeg har oplevet i år med mine bukser på,« sagde Capaldi om sin gæsteoptræden ved VM i dart.

Popstjernen fra Glasgow i Skotland er også en stor fodboldfan.

Han har tidligere givet koncerter i tøj med fodboldklubben Celtics logo.

Tidligere i år stod han frem med Tourettes syndrom.