Frygten for spredning af coronavirus fører til aflysninger og udsættelser af sportsbegivenheder på stribe.
Herunder er udvalgte konsekvenser som følge af coronavirus:
OL:
* OL - de olympiske lege - rykkes fra sommeren 2020 til perioden 23. juli til 8. august 2021.
* PL - de paralympiske lege - rykkes fra 2020 til perioden 25. august til 5. september 2021.
* Mange OL-kvalifikationsstævner er indtil videre udsat på ubestemt tid.
Fodbold:
* EM-slutrunden for mænd er skubbet fra 2020 til 2021.
* Mændenes U21-EM og kvindernes EM flyttes til 2022, oplyste Dansk Boldspil-Union (DBU) onsdag. Ifølge Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) er der dog ikke truffet en endelig afgørelse endnu.
* Champions League og Europa League er på pause. Finalerne i de to turneringer er udskudt fra maj til endnu ukendte datoer. Uefa forventer, at turneringerne bliver spillet færdig i juli og august.
* Samtlige klub- og landskampe på kvindesiden i Europa er på pause.
* Superligaen, 1. og 2. division i Danmark er suspenderet på ubestemt tid.
* Herrelandsholdets kampe i marts mod Færøerne og England og i juni mod Norge og Sverige i juni er aflyst.
* U21-landsholdets EM-kvalifikationskamp i Rumænien 31. marts er udskudt.
* Premier League i England er suspenderet på ubestemt tid, efter at turneringen forinden var suspenderet til 30. april.
* Bundesligaen i Tyskland er suspenderet til 30. april.
* Primera Division i Spanien er suspenderet på ubestemt tid. Pokalfinalen mellem Real Sociedad og Athletic Bilbao er udsat på ubestemt tid.
* I Italien er alle kampe suspenderet på ubestemt tid.
* De to bedste franske fodboldrækker er afbrudt på ubestemt tid. Pokalfinalen mellem PSG og Lyon er udsat.
* I Belgien besluttede man torsdag at afblæse den bedste liga og kåre førerholdet Club Brugge som mester på skrivebordet. De sidste formaliteter mangler at komme på plads.
* I Holland opfordrer klubberne Ajax, AZ Alkmaar og PSV til, at man følger det belgiske eksempel og afblæser sæsonen.
* Den hviderussiske liga er som den eneste europæiske i gang på trods af corona.
* Mange ligaer, kontinentale klubturneringer og kvalifikationskampe til VM er suspenderet verden over. Blandt andet er Copa America skubbet fra 2020 til 2021.
* Sydamerikas to største klubturneringer, Copa Libertadores og Copa Sudamericana, der er verdensdelens pendant til Champions League og Europa League, er blevet udskudt til 5. maj.
* VM for klubhold, der skulle afvikles til næste sommer, bliver også udskudt, da det kulminerer med EM, der er blevet flyttet fra 2020 til 2021.
Håndbold:
* Alle europæiske klub- og landskampe til og med maj er aflyst eller udskudt til senere i 2020.
* Dansk Håndbold Forbund (DHF) har afsluttet sæsonen for alle rækker undtagen ligaerne og 1. division.
* Det afgørende finalestævne i pokalturneringen, Final 4, er flyttet fra marts til maj.
* Det Internationale Håndboldforbund (IHF) har udsat OL-kvalifikationen på ubestemt tid.
Motor- og bilsport:
* Sæsonens otte første Formel 1-grandprixer er aflyst eller udskudt på ubestemt tid. Det drejer sig om grandprixer i Australien, Bahrain, Vietnam, Kina, Holland, Spanien, Monaco og Aserbajdsjan. Sæsonen kommer dermed tidligst i gang 14. juni i Canada.
* 24-timers-racerløbet Le Mans er udskudt fra 13.-14. juni til 19.-20. september.
* Sæsonstarten i den danske speedwayliga 22. april er udskudt. Par-VM i speedway skubbes til senere på året. Årets første individuelle VM-grandprix rykkes fra midt i maj til august.
Ishockey:
* Slutspillet i Metal Ligaen er aflyst, og sæsonen er slut.
* I mange andre lande er ligaerne også afblæst og afsluttet.
* Den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, er suspenderet på ubestemt tid.
* Den russisk baserede liga KHL har indstillet sæsonen uden at kåre en mester.
* Kvindernes A-VM fra 31. marts til 10. april i Canada er aflyst.
* Mændenes A-VM i Schweiz i maj er aflyst.
Tennis:
* Alle professionelle tennisturneringer for herrer og damer er suspenderet frem til 13. juli som minimum. Det betyder blandt andet, at hele grussæsonen er droppet fra kalenderen.
* French Open flyttes fra maj til september.
* Wimbledon 2020 er aflyst.
Basketball:
* Den nordamerikanske basketball-liga, NBA, har suspenderet sæsonen.
* Euro League er suspenderet.
* I Danmark er resten af sæsonen i Basketligaen for mænd samt Dameligaen aflyst.
Golf:
* Majorturneringerne US Masters (april) og PGA Championship (maj), US Open (juni) og British Open (juli) er alle berørt.
* British Open aflyses helt og udskydes til 2021, mens de nye datoer for de øvrige majorturneringer samt Ryder Cup bliver:
PGA Championship (6. til 9. august).
US Open (17. til 20. september).
US Masters (12. til 15. november).
Ryder Cup (25. til 27. september).
* The Players Championship og flere andre tre turneringer i USA er aflyst.
* Flere turneringer på LPGA Touren - heriblandt tre majorturneringer - er aflyst eller udskudt.
* European Tour er suspenderet. En række turneringer er aflyst, og billetsalg til alle årets kommende turneringer er sat på pause.
* Den danske golfturnering Made in Denmark er udsat. Turneringen stod til at blive afviklet 21. til 24. maj.
Atletik:
* Indendørs-VM i kinesiske Nanjing (marts) er aflyst.
* De første tre Diamond League-stævner i 2020 er udsat.
* Maratonløb i Paris, Barcelona, London og Boston flyttes fra foråret til efteråret. Maratonløb i Rom og København (maj) er aflyst.
* Motionsløbet Royal Run er udskudt fra 1. juni til 6. september.
Skisport:
* Den alpine World Cup har aflyst afdelinger og sæsonfinale. Sæsonen er dermed slut.
Cykling:
* Den Internationale Cykelunion, UCI, har suspenderet alle løb frem til 1. juni.
* Forårsløb på stribe er udskudt på ubestemt tid eller aflyst.
* Starten på Giro d'Italia i Budapest 9. maj er udsat.
* Schweiz Rundt, der skulle begynde 6. juni, er aflyst.
* Alle løb på dansk grund frem til udgangen af april er aflyst.
Badminton:
* Det Internationale Badmintonforbund, BWF, har aflyst alle turneringer til 12. april.
* Holdturneringerne Thomas Cup og Uber Cup (VM for hold), der skulle have været spillet i Aarhus fra 16. til 24. maj, er aflyst.
* EM i badminton i Ukraine fra 21. til 26. april udskydes på ubestemt tid.
* De asiatiske mesterskaber (april) flyttes fra Kina til Filippinerne.
Curling:
* VM for kvinder i Canada (marts) og VM for herrer i Skotland (april) er aflyst.
Bordtennis:
* World Tour-turneringen Japan Open er udsat på ubestemt tid.
* VM i Sydkorea er udsat til juni.
Dart:
* Den internationale dartturnering Nordic Darts Masters - en del af PDC World Series - i Forum i København er udsat fra 12.-13. juni til 23.-24. oktober.
I mange øvrige sportsgrene er stort set alle konkurrencer og kampe ligeledes aflyst eller udsat på grund af coronavirus.
Kilder: Reuters, AFP, dpa, Ritzau, TT, BBC, ESPN.