Opkomlinge fuldender eventyr med amerikansk basketmesterskab
Halvandet år efter at Golden State Valkyries blev en del af WNBA-ligaen, har holdet sikret sig titlen.

Halvandet år efter at Golden State Valkyries blev en del af WNBA-ligaen, har holdet sikret sig titlen.

Basketballkvinderne fra Golden State Valkyries sikrede sig natten til søndag dansk tid mesterskabet i den nordamerikanske liga WNBA.
På hjemmebane vandt holdet fra San Francisco den syvende finalekamp mod Atlanta Dream med 68-63 og tog titlen.
Golden State Valkyries vandt dermed finaleserien med 4-3 i kampe.
Triumfen foran 18.000 tilskuere, hvoraf størstedelen var klædt i holdets lilla farver, kommer blot halvandet år efter, at det nykårede mesterhold spillede sin første kamp i WNBA.
Dengang blev holdet ifølge lokalmediet The San Francisco Standard sammensat af spillere, som holdledelsen kunne vælge i en såkaldt ekspansionsdraft.
Det nystartede hold kunne ifølge mediet hente spillere, som konkurrenterne i ligaen ikke satsede på.
I april offentliggjorde holdet købet af stjernen Gabby Williams, der er holdets helt store profil.
I finalesejren natten til søndag lavede Gabby Williams 30 af holdets 68 point.
RITZAU