Marieke Vervoort lider i smerte og overvejer at få aktiv dødshjælp.

Den tidligere paraatlet fra Belgien, som vandt paralympisk sølv og bronze i Rio de Janiero i 2016 i kørestolssprint, er indlagt på et hospital i Bruxelles og har nu så ondt som følge af sin uhelbredelige sygdom, at hun tænker at benytte sig af aktiv dødshjælp.

Det skriver Daily Telegraph.

Over for den britiske avis, der har besøgt Vervoort i hendes stue på femte sal af universitetshospitalet i den belgiske hovedstad, fortæller hun, at hun ikke gider lide mere.

»Det er hårdt for mig nu. Jeg bliver mere og mere deprimeret. Jeg har aldrig haft de her følelser før. Jeg græder meget. Og nu er mit syn endda ved at forsvinde. Jeg havde besøg af en optiker, der gav mit ene øje to ud af 10 og mit andet en ud af 10. Han sagde, at der ikke var noget, som han kan gøre,« siger hun i det rørende interview.

Marieke Vervoort overvejer at få aktiv dødshjælp. Her smiler hun med sin sølvmedalje ved de paralympiske lege i Rio de Janiero.
Marieke Vervoort overvejer at få aktiv dødshjælp. Her smiler hun med sin sølvmedalje ved de paralympiske lege i Rio de Janiero. Foto: YASUYOSHI CHIBA
Vis mere

Aktiv dødshjælp har været lovligt i Belgien siden 2002. Grundreglen er, at tre læger uafhængigt af hinanden skal slå fast, at patientens problemer er uhelbredelige, og at smerterne er for store. Vervoort fik allerede for otte år tilladelse til at få aktiv dødshjælp.

Hun lider af en sjælden sygdom, som nedbryder hendes krop og gør hende lam. Det helt store problem er, at lægerne ikke kan helbrede sygdommen, og derfor går det smertefuldt ned ad bakke for belgieren.

Vervoort har i mange år været blandt de bedste kørestolssprintere i verden. I 2012 vandt den 38-årige sprinter PL-guld på 100-meter distancen, og de resultater har hun fulgt op med tre guldmedaljer ved VM på 100, 200 og 400 meter.

Øverst kan du se og høre de danske paralympiske lege, Peter Rosenmeier og Jonas Larsen, fortælle om deres kamp for anerkendelse i programmet '5. halvleg'.

Medicin har desværre ikke kunne gøre det af med hendes smerter, men medaljer og idræt har hjulpet. Det har været en form for medicinering, har hun tidligere fortalt. Men nu nærmer hun sig et tidspunkt, hvor der måske skal trykkes på knappen og siges farvel.

Hun har allerede forberedt sig på døden. Der er skrevet personlige breve til alle dem, som betyder noget for hende, og til begravelsen ønsker hun, at hvide sommerfugle skal lukkes ud fra en rød æske.