Ligestillingsudviklingen er gået i stå, og DIF vil rasle med den økonomiske sabel over for haltende forbund.

- Det går for langsomt, og vi kommer til at tage mere markante tiltag i anvendelse for at nå vores mål.

Sådan lyder det fra formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard.

Tallene taler nemlig deres tydelige sprog. Arbejdet med at skabe ligestilling og øget diversitet i toppen af dansk idræt er gået i stå.

Da DIF i 2016 søsatte strategien "Diversitet i DIF" med mål om, at alle nationale idrætsbestyrelser skulle have mindst 30 procent kvinder i 2025, var troen på succes stor.

På to år var repræsentationen af kvinder i specialforbundenes bestyrelser steget fra 19,7 til 22,8 procent, en stigning på 3,1 procentpoint. Siden er udviklingen gået i stå.

Fra 2016 og frem til nu er tallet blot steget med 1,1 procentpoint. En fremskrivning af den udvikling viser, at DIF og specialforbundene kommer til at ramme pænt uden for målskiven.

En målskive, som i forvejen ikke står ret langt væk, hvis man spørger Morten Emmerik Wøldike, teamleder for køn og ligestilling hos Institut for Menneskerettigheder.

- Det er positivt, som DIF gør, at man sætter måltal for diversitet. Man kan diskutere, hvor ambitiøs en 30/70-fordeling er, hvis man gerne vil sikre en mere ligelig repræsentation af kønnene i bestyrelserne, siger han.

Niels Nygaard afviser ikke, at målsætningen er beskeden, men det skyldes, at det skulle være realistisk, og at de 30 procent flugter med Den Internationale Olympiske Komités (IOC) målsætninger.

Forskning peger ifølge DIF's egen rapport i øvrigt på, at såfremt der kun er én mand eller én kvinde i en ledelse, kan det faktisk have en negativ effekt på arbejdet.

Derfor har DIF også et mål om, at der skal være mindst to af hvert køn i alle bestyrelserne. Det betyder, at andelen af kvinder faktisk skal op på 35 procent.

Med tanke på udviklingen de seneste år kan det virke urealistisk, men DIF har værktøjet klar. Økonomiske smæk skal i spil.

- Strategiaftalerne, vi påbegyndte for tre år siden og indgår med alle de respektive forbund, skal i højere grad bindes op på, at der er nogle bestemte mål, som skal nås, og at forbundene økonomisk vil kunne mærke, hvis ikke det sker, siger Niels Nygaard.

- Jeg tror på, at i den næste fireårige periode fra 2022 til 2025 kommer vi til at rykke noget mere, fordi det bliver en central del af strategiaftalerne.

Ude i de enkelte forbund ved de godt, at den er gal. Karsten Munkvad er formand for Dansk Atletik. Han står lige nu i spidsen for en bestyrelse med seks mænd og nul kvinder. Det huer ham på ingen måde.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan finde ud af at afspejle det omgivende samfund i forhold til diversitet i ledelsesorganer. Vi bliver simpelthen nødt til at kigge os selv efter i sømmene, siger han.

- I rigtig mange lande - blandt andet i Afrika - er diversitet naturlig og integreret. For mig er det uforståeligt, at vi i et land som Danmark ikke er kommet længere.

Hans kollega i Dansk Sejlunion, Line Markert, er en af blot ni kvinder, der bestrider formandsposten i et af de 62 specialforbund.

Hun har ikke svært ved at se, at diversitet er en mangelvare, når hun sidder til møder i DIF. Men selv om det går langsomt, så føler hun, at der er sat en lille, men skrøbelig, bevægelse i gang.

- Jeg har siddet i sejlunionens bestyrelse i seks år, og jeg ser og møder flere kvinder, også unge kvinder, i bestyrelsen i de andre forbund. Så der sker noget, men det eneste, vi ikke må, er at tro, at nu går resten af sig selv, siger hun.

Ifølge Niels Nygaard har DIF heller ikke i sinde at sidde på hænderne. I første omgang bliver det dog ikke ved hjælp af kønskvoter, man vil fremme ligestillingen.

Det har Det Internationale Badmintonforbund (BWF) ellers indført ved næste valg. Hverken Niels Nygaard, Line Markert eller Karsten Munkvad er dog tilhængere af idéen. Men det kan blive nødvendigt.

- Helt grundlæggende bryder jeg mig ikke om det, men det kan godt være, det er et nødvendigt værktøj for at få skubbet til nogen, siger Line Markert.

Karsten Munkvad er enig, for han er ikke i tvivl om, at der virkelig er brug for kvinder i idrætstoppen.

- Vores bestyrelse har det sidste år haft fokus på, hvilke kompetencer der er brug for i bestyrelsen, siger han.

- Så ved det kommende årsmøde forventer vi at opstille flere kvinder, først og fremmest fordi de har kompetencer, som vi har brug for.

Han peger på ting som rummelighed og fællesskabsfølelse som oplagte kompetencer, og ifølge Morten Emmerik Wøldike er der flere gode grunde til at få kvinderne repræsenteret.

- De politiske og organisatoriske talenter og perspektiver blandt kvinder går jo til spilde. Forskning viser også, at fokus på mangfoldighed og diversitet er en styrke for organisationer og virksomheder, forklarer han.

- At sidde i bestyrelsen giver indflydelse og mulighed for at præge tingene, og hvis man vil sikre, at bestyrelserne afspejler alle dem, der er aktive i idrætten i Danmark, er det jo vigtigt med en bred og mangfoldig repræsentation i forhold til køn, men også i forhold til eksempelvis etnicitet og alder.

Pletten på skiven er imidlertid stadig langt væk.

/ritzau/